Bevæbnede røvere overfaldt Viborg-elever

Elever fra Mercantec udsat for voldsomt røveri på studietur i Mexico.

251010_Mercantec001.jpg

En studierejse til Mexico udviklede sig i weekenden til et mareridt for ni elever fra handelsgymnasiet  Mercantec i Viborg.

De ni elever var natten til søndag på et lokalt diskotek, da en gruppe maskerede mænd trængte ind i lokalet og begyndte at skyde omkring sig. Eleverne blev tvunget til at aflevere creditkort, penge og mobiltelefoner.

En af eleverne blev sparket i maven, en anden blev slået i hovedet med et pistolskæfte, og en tredje forstuvede en fod på vej væk fra diskoteket. De blev alle behandlet på et lokalt sygehus.

- De har det efter omstændighederne godt, men er naturligvis meget rystede, fortæller direktør på Mercantec, Kirsten Holmgaard.

Krisehjælp på vej

Det mexicanske politi har oplyst, at gerningsmændene formentlig kom fra den lokale mafia.

Der er danske psykologer på vej til Mexico for at give eleverne krisehjælp - Mercantec overvejer nu, om deres hjemrejse skal rykkes frem. Der er i alt 40 elever med på turen. Søndag aften holdt skolen orienteringsmøde for forældrene. 

Ifølge Kirsten Holmgaard vil Mercantec ikke længere arrangere studieture til Mexico.

 

Her blev Viborg-eleverne overfaldet:

  

Vis stort kort