Opdateret: Mand fanget i stjålet bil efter tyveri

En 45-årig mand fra Viborg er blevet anholdt efter at have stjålet en bil i Viborg og begået tyveri i Skive.

betjent_stiger_ind_i_politibil.jpg
Foto: Arkivfoto, Flemming Christensen, TV MIDTVEST
Opdatering

Onsdag 11. december 10.06

Politiet oplyser onsdag, at man ikke fremstiller manden i grundlovsforhør. Han får i stedet nogle psykiatriske sanktioner, hvilket skyldes hans psykiske helbred. Det er muligt, at manden senere skal for retten.

    Politiet har netop fanget en 45-årig mand i Vinderup. De satte efter ham i politibilen, da manden kørte i en bil, der var meldt stjålet i Viborg tidligere på dagen.

    Men det skulle vise sig, at bilen ikke var det eneste, manden havde stjålet i dag. 
    Manden fra Viborg stjal bilen 07:32 i Viborg, og kørte herefter til Skive, hvor han begik tyveri i Føtex.

    Politiet vurderer lige nu, om manden skal for retten. Blandt andet fordi tyveriet var ved at udvikle sig til røveri, da manden endte med at tage fat i en af ekspedienterne.