Sidste hånd på stor restaurering: - Der er meget ærefrygt

På Venø er de efterhånden helt færdige med at restaurere den lille kirke. Lige nu bliver der lagt sidste hånd på kalkmalerierne.

venoekirke.jpg
Foto: Ragnhild Aleksandra Dam, TV MIDTVEST

Danmarks mindste kirke har de seneste år gennemgået en stor restaurering, men kirken på Venø er endnu ikke helt færdig. Som noget af det sidste bliver der lige nu lagt en forsigtig hånd på de gamle kalkmalerier.

- Jeg synes, det er rigtig spændende. Det er jo lidt historiens vingesus og gammel kultur, man har fingrene i, siger Anne Brandt, der er praktikant hos konservatorgården i Hørning.

1:02
Kom med ind og se, hvad de arbejder på i Venø Kirke. 

Det bagerste hjørne i kirken er i disse dage blevet til et malerværksted, hvor det næsten 400 år gamle kalkmaleri af bænkegavle skal friskes op.

- Vi skal bevare de væsentlige i kirken, og en af de væsentlige ting har været kalkmalerierne. Det, der er noget specielt ved dem er, at der er ejerinitialer på dem, siger Ove Bjerre-Pedersen, der er menighedsrådsformand på den lille Limfjordsø.

Kalkmalerierne er en del af en støre restaurering. For knap to år siden blev kirken genindviet efter en gang maling, nyt gulv, altertavle og nye bænke – og nu er det så kalkmaleriernes tur. En opgave, som kræver både tålmodighed og en forsigtig hånd.

- Jeg synes, det er fantastisk, men det er også sjovt håndværksmæssigt. Jeg synes, der er meget ærefrygt over at få lov at gøre det her, siger Anne Brandt.

Det har kostet 100.000 kroner at restaurere kalkmalerierne, og dermed løber den store renovering op i mere end 4 millioner kroner.

1:57
Arbejdet i kirken begyndte tilbage i 2016.