Frikommune bruger overvågning lovligt og vil nødigt undvære

Nogle må ikke benytte sig af kameraovervågning, men andre må gerne.

Som udgangspunkt er det en magtanvendelse, når et kamera tændes hos en borger på et botilbud eller plejehjem. Det kræver 11 siders dokumentation hver gang.

Men ikke i Holstebro. De er nemlig en såkaldt frikommune. 

Når en værge har sagt ja til, at der må være kamera ved en borger, så kan medarbejderen det pågældende sted nøjes med at sætte en enkelt streg på et stykke papir, når den røde lampe lyser.

- Det har gjort en kæmpestor forskel for borgerne og medarbejderne. De kan afpasse tidspunktet for, hvornår de går ind og forstyrrer, og hvilken pædagogisk tilgang der vil være optimal på det givne tidspunkt, siger Inge Nørgaard, der er centerchef for handicapområdet i Holstebro Kommune.

På botilbuddet Hyldgården har de i seks år haft lov til at bruge kamera.

- Det gør både medarbejdere og borgerne mere rolige og trygge, siger Flemming Tranberg Holmgaard, der er koordinator på botilbuddet.

Og så betyder den lovlige opsætning af kameraerne også mindre papirnusseri. For Flemming Tranberg Holmgaard sender kun 12 siders dokumentation afsted om året.

Bevidst ulovlig magtanvendelse

Anderledes ser det ud med antallet af papirdokumentation på botilbuddet Brande Åcenter.

På et år bliver der indsendt over 8000 siders dokumentation af blandt andet kameraovervågning.

Personalet bruger nemlig helt bevidst ulovlig magtanvendelse, som et tændt kamera er, for blandt andet at beskytte Anders på 39 år mod sig selv. 

Det er Magnus Moesgaard, Anders’ far, som har købt kameraet og sat det op på sønnens værelse. For Anders er kognitivt som et spædbarn og spiser alt, hvad han kan få fat i.

Kameraet er koblet til en monitorskærm ude i køkkenet, så personalet kan holde øje med Anders om natten uden at gå ind på værelset og vække ham.

Det samme gjorde familien, da Anders stadig boede hjemme.

Kameraet optager ikke og sender ikke til andre enheder. Men ifølge Socialtilsyn Midt er videoovervågningen ulovlig magtanvendelse.

Ifølge familien og bostedet er kameraet dog både nødvendigt og den mindst indgribende løsning i Anders’ situation, hvor han er til fare for sig selv.

Håber på forlængelse

Forsøget med frikommuner er planlagt til at slutte i 2023, men hos Hyldgården i Holstebro håber de, at de får lov at fortsætte som frikommune. 

Det giver nemlig mulighed for at beholde kameraerne.

- Jeg siger ikke, at man skal bruge det alle steder hele tiden, men der, hvor det giver mening, synes jeg, det skal være et værktøj, man kan bruge, siger Flemming Tranberg Holmgaard, der er koordinator på botilbuddet Hyldgården.

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har undersøgt forsøgsordningen med muligheden for at bruge kamera. 

Og resultatet er positivt.

- Kommunerne oplever, at borgerne får en bedre søvn, at der er øget sikkerhed for beboerne, og at man kan give en mere rettidig støtte og omsorg, siger Stinne Aaløkke Ballegaard, der er chefanalytiker ved VIVE.

Fordelene er også mange, hvis man spørger Inge Nørgaard, der er chef for handicapområdet i Holstebro Kommune.

- Hvis ordningen bliver sløjfet, så bliver vi nødt til at sløjfe kameraerne. Det betyder, at vi helt sikkert vil se en stigning i antallet af magtanvendelser. Det går udover borgerne og medarbejderne.

Hos Hyldgården ser man heller ikke udfordringer med kameraerne.

- Men vi har haft nogle gode snakke om etiske dilemmaer i, hvor kameraet peger hen, og hvornår vi bruger vi det til hvad. Det har vi snakket meget om, siger Flemming Tranberg Holmgaard.

Han håber på, at botilbuddet også i fremtiden må klikke sig ind på kameraet, inden de går ind til en borger.