Kolonihaver blev skabt i svære forhold under krigen – i dag kan alt gro i særlig jord

I dag ligger kolonihaverne i Hanstholm i et sandt smørhul med gode betingelser. Da de blev skabt i 1940 under krigen, var vilkårene helt anderledes.

Keld Poulsen har haft sin kolonihave i Hanstholm siden 1976. Foto: Henrik Skyt Drivsholm, TV MIDTVEST

På trods af deres beliggenhed tæt ved havet er kolonihaverne i Hanstholm blevet særdeles velegnede til at dyrke grøntsager i.

- Jorden her er så bearbejdningsvenlig, lyder det fra Keld Poulsen.

Han har haft kolonihave i Hanstholm siden 1976 og forklarer de gode forhold med, at jorden  er blevet blandet op med strandsand, når det er føget op over skrænterne.

Jeg kan godt lide at se ting gro og blive til noget, som man selv er med til at skabe.

Keld Poulsen

- Det er bare en fornøjelse at rive og grave i jorden heroppe.

Han ved også godt, hvorfor kolonihaven trækker i ham.

- Jeg er ud af en landbrugsfamilie, så jord under neglene det gør mig ikke noget, tværtimod. Jeg kan godt lide at se ting gro og blive til noget, som man selv er med til at skabe.

Porer er Keld Poulsens absolutte favorit i kolonihaven. Foto: Henrik Skyt Drivsholm, TV MIDTVEST

Udsprang af fattige kår

I dag har han kolonihaven for fornøjelsens skyld. Sådan var det ikke for 80 år siden, da de første 42 haver kom til.  Dengang under krigen, var de en nødvendighed.

- Folk var jo lidt fattige heroppe, så man var nødt til at have et sted, hvor man kunne dyrke lidt, i stedet for at man kun skulle have fisk hele tiden, fortæller Søren Rysgaard, som er næstformand i Hanstholm Kolonihaveforening.

Søren Rysgaard, næstformand i Hanstholm Kolonihaveforening Foto: Henrik Skyt Drivsholm, TV MIDTVEST

- Hvis man havde været arbejdsløs i 40 dage, kunne man få hjælp fra staten til nogle planter.

- Det viser, hvor fattige de var dengang, siger Søren Rysgaard.

Ingen vand

Dengang var forholdene i kolonihaveområdet dog knap så gunstige som i dag. Der var hverken læ eller vand. Det sidste kom først til i 1952.

Alt var meget spartansk, men folk havde masser af gå-på-mod.

Søren Rysgaard, næstformand i Hanstholm Kolonihaveforening

- Det var fra fyret, og ellers måtte man pumpe vand op fra åen nedenfor skrænten. 

- Alt var meget spartansk, men folk havde masser af gå-på-mod, lyder det fra næstformanden.

Fakta om Hanstholm Kolonihaveforening:

  • Stiftende generalforsamling 13. april 1940.
  • Der er 65 haver - det begyndte med 42.
  • Kolonihaveforeningen drives som en værdibaseret organisation. Den er kendetegnet ved følgende værdier: Venlighed, godt naboskab og respekt for fællesskabet, naturen og miljøet.
  • Man skal stå på foreningens venteliste for at kunne købe en have.
  • For at komme i betragtning til en have, skal man som udgangspunkt bo nærmere Hanstholm Kolonihaveforening end en anden kolonihaveforening.
  • Grunden er lejet, så det er alt andet end jorden, der handles om.
Se mere

For at kunne skærme for den saltholdige luft på de kanter er hegn og læbælter en nødvendighed.
Nu har træerne vokset sig store til gavn og glæde for dem, der kommer i kolonihaverne i dag.

- Det betyder, at vi kan dyrke hvad som helst, vurderer Keld Poulsen.

Den største trussel mod afgrøderne har faktisk intet med vind og vejr at gøre.

- Rådyr, det er den største udfordring.

Og det er ikke kun for kolonihaveforeningen.

- Kirkegården er indhegnet med el-hegn. Ellers kommer de jo og spiser blomster, når der er begravelser, fortæller Keld Poulsen.

Historien er en del af tv-serien Haven Ved Havet. Her forsøger TV MIDTVESTs journalist, Sofie Kyed, at blive selvforsynende med grøntsager i løbet af et år, på trods af at hun kun bor 900 meter fra havet i Klitmøller, hvor der er meget sandet jord.