Vestas-aktionærer ruster sig

Aktionærforening opretter debatforum til Vestas-aktionærer

Vestas_vindmoeller12_0.jpg

De flere end 2.700 Vestas-aktionærer, der indtil videre har registreret sig hos Dansk Aktionærforening, har nu fået et debatforum, som skal samle ejerne i Vestas til den kommende generalforsamling. Dansk Aktionærforening opfordrer samtlige aktionærer til at engagere sig i debatten.

 - Hvis vi som aktionærer ønsker at aktivere vores ejerskab, og det har vi både ret og pligt til, så er det vigtigt, at vi ikke kun gør, men også snapper og til tider bider, skriver Charlotte Lindholm i et indlæg på forummet vestas.shareholders.dk 

Godt fra start

Debatforummet gik i luften fredag eftermiddag. Over weekenden har flere aktionærer allerede sluttet sig til, og debatten er kommet godt fra start.

Dansk Aktionærforening har valgt at forholde sig til, hvad Vestas-investorerne efterspørger. Det har vist sig, at de især savner et debatforum, hvor de kan nå hinanden. Dansk Aktionærforening har derfor oprettet et debatforum på vestas.shareholders.dk. Her kan aktionærerne diskutere, afstemme holdninger og stille forslag til, hvordan Vestas kan genskabe tilliden hos investorerne og i finansmarkedet.

Matcher ATP

Direktør for Dansk Aktionærforening, Charlotte Lindholm, glæder sig over den store tilslutning og understreger, at selvom de registrerede Vestas-aktionærer i netværket kun råder over mellem to og tre procent af aktierne i Vestas, så udgør den andel alligevel en pulje, som næsten kan matche den stemmeindflydelse, ATP sidder med.

Klar til generalforsamling

Dansk Aktionærforening håber, at Vestas-aktionærerne, med det nye debatforum som redskab, vil stå stærkt til generalforsamlingen i Vestas den 29. marts. Det er ikke nødvendigt at være medlem af Dansk Aktionærforening for at lade sig registrere som Vestas-aktionær på foreningens hjemmeside eller på debatforummet.