Vandt 7 mio. i Lotto

Vinderen af de 7 mio. lottokroner i Snedsted er nu fundet

LOTTO1_0.jpg

En mand gik mandag ind i Super Spar i Snedsted intetanende om, at når han gik ud igen, ville han være millionær.

Rutinemæssigt gik han op til spilskranken for at få tjekket sin lottokupon hos købmandskone, Anette Andersen, da det meget overraskende for begge pludselig stod klart, at den lokale mand pludselig var blevet mangemillionær.

- Han gik fuldstændig i chok, for han var slet ikke klar over det, fortæller Anette Andersen fra Super Spar i Snedsted.

Anette Andersen var også selv berørt af situationen:

- Jeg holdt godt fast i kuponnen og var bange for, at den skulle blive væk. Ja jeg rystede helt resten af dagen, fortæller købmandskonen fra Snedsted.

Vinderen af de syv mio. ønsker foreløbigt at være anonym, men der er tale om en lokal, der plejer at spille Lotto i butikken.