Unge kører uden cykelhjelm

Unge kører uden cykelhjelm

Nye tal viser, at kun 14 procent af de 16-25-årige husker cykelhjelmen.

Jo yngre man er, jo bedre er man til at spænde cykelhjelmen. Det viser en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik.

Bedst står det til blandt børn under 11 år, hvor 74 procent bruger cykelhjelm. Men mens de mindste er gode til at spænde hjelmen, ser det noget anderledes ud blandt de 16-25-årige. Her bruger kun 14 procent cykelhjelm.

Heller ikke de 26-60-årige er for gode til at spænde hjelmen. 27 procent af dem kører med cykelhjelm. Men cykelhjelmen er livsvigtig.

- Hvis man ikke har cykelhjelm på, så er det fordi, man ikke har noget at beskytte der inde. Den er så vigtig, at i det grelle tilfælde er det forskel på liv og død, siger Steffen Skov Jensen, overlæge på ortopædkirurgisk afdeling på Viborg Sygehus.

Rådet for Sikker Trafik har foretaget en cykelhjelmstælling i 28 kommuner. Undersøgelsen har målt brugen af cykelhjelme på både skoleveje og andre veje i byerne og er blevet foretaget siden 2004.

Se indslag om cykelhjelmene fra vores udsendelse i aften

04:00 Luk video