Traktorer for 1,4 mio stjålet

Traktorer for 1,4 mio stjålet

Herborg Smede- og Maskinforretning har fået stjålet to fabriksnye John Deere traktorer. Der er ingen spor i sagen. (arkivfoto)

2 spritnye John Deere traktorer er blevet stjålet fra Herborg Smede- og Maskinforretning ved Videbæk. De to traktorer koster henholdsvis 825.000 kroner og 600.000 kroner og er blevet stjålet mellem den 25. februar og 14. marts.

Tyveriet blev opdaget, da de to traktorer skulle klargøres og have sat ekstraudstyr på. De stod sammen med mange andre traktorer på udstilling. Ingen bemærkede derfor, der manglede to blandt de mange udstillede modeller.

Politiet har ingen spor at gå efter. De regner med, traktorerne ikke længere er i Danmark.