Touborg er tilbage: Jeg kan bidrage med erfaring og nytænkning

Det er ikke let at slippe politik, når interessen først er der.

Foto: Mikael Andersen, TV MIDTVEST

Så er han tilbage.

Kristen Touborg er netop blevet valgt som spidskandidat for SF i Lemvig Kommune til kommunalvalget i november.

- Når man er født ind i en politisk aktiv familie og har brugt en rigtig god del af sit liv i politik, så forsvinder interessen jo ikke, fortæller Touborg.

Det var i Lemvig, at Touborg først fik smag for politik. I 1978 blev han valgt ind i byrådet for første gang. Der fortsatte han helt ind til 1994, hvor han i stedet blev valgt til folketinget. Her blev han helt til 2011, hvor det ikke lykkedes ham at blive genvalgt, efter at SF havde et dårligt valg.

Ingen overraskelse

Det kom heller ikke som en overraskelse for Kristen Touborgs familie, at han nu vil tilbage i politik.

- Det kom ikke som den store overraskelse. Som det politiske menneske, han er, så kan han ikke holde sig fra det, fortæller hans kone, Anna Marie Touborg.

Selvom han er blevet 73, så har han stadig masser af energi til at varetage jobbet som politiker.

- Alder er ikke noget, der hænger ved den mand, fortæller konen.

Selv fortæller hovedpersonen, at han heller ikke på nogen måde føler sig gammel.

- Jeg tror, jeg kan bringe erfaring og nytænkning ind i byrådet, fortæller han.

Vi har vist politikeren i en den skjorte første gang, at han var med i et indslag på TV MIDTVEST. Se indslaget nederst her:

02:31 Luk video