Socialt bedrageri for en million

Siden årets start har Viborg kommune afsløret svindel med sociale ydelser for over en million kroner.

17.02.2010socialbe001.jpg

Der har været flittig traffik på kommunens hjemmeside, hvor man kan angive borgere, som man mistænker for socialt bedrageri. I alt har kommunen fået 15 henvendelser, og det løber op i bedrageri for en million kroner. Og der er meget mere at komme efter, mener kommunen.

- Vi havde ikke forventet at få så mange henvendelser på så kort tid. Det giver mig et klart indtyk af, at der er meget mere at komme efter, siger borgmester i Viborg, Søren Pape Poulsen, til tvmidtvest.dk.

Hold øje med din nabo

Han opfordrer derfor folk til at holde et vågent øje med deres omgivelser.

- Folk skal ikke lege detektiver, men hvis man hører nogen fortælle, at de får ydelser, som de ikke er berettiget til, så skal man handle på det. Det kan man gøre anonymt på vores hjemmeside. Så undersøger vi, om vi skal stoppe ydelserne, forklarer Søren Pape Poulsen.

Frit lejde for bedragerne

Indtil videre har ingen sociale bedragere meldt sig selv, selvom Viborg Kommune giver frit lejde frem til den 28. februar. Efter den dato klapper fælden, og kommunen vil kræve alle pengene betalt tilbage.

Fremover planlægger Kommunen at skærpe kontrollen med sociale bedragere.

Hør hele interviewet med borgmester i Viborg, Søren Pape Poulsen her: