Ny formand valgt ved dramatisk generalforsamling

Søndag aften valgte Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi en ny bestyrelse. Flere kritikere blev valgt ind.

240613_Folkecenter2.jpg

Det var en noget anderledes generalforsamling, der blev afholdt i Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Thy søndag aften. Flere modstandere havde i dagene op til generalforsamlingen meldt sig ind i en støttekreds til Folkecenteret, fordi de var utilfredse med den måde centeret blev drevet på. Derfor ville de stemme nye medlemmer ind i bestyrelsen.

Men det lykkedes ikke kritikerne at komme med ind til mødet.

- Vi er blevet afvist som en flok aktivister. Det er helt utroligt, når det er et sted, som hedder Folkecenteret, at folk bliver afvist. Det er jo midler som er offentlige, de kører det for, siger H.P. Korsgaard, formand i Ydby Borger- og Håndværkerforening.

Alligevel lykkedes det Frank Odgaard at blive valgt ind i bestyrelsen. Han er en af dem der går ind for fornyelse og en anden kurs end den hidtidige.

- Mit mål er at give lokale og virksomheder et større kendskab til Folkecenteret. Der er brug for, at den resterende del af bestyrelsen får støtte efter forstanderen er væk og flere medlemmer er trådt ud af bestyrelsen, siger Frank Odgaard, der er ny næstformand i bestyrelsen.

Ole Vagn Christensen blev ny formand. 

Se et indslag om fremtiden for folkecenteret:

2:16
Ledelsen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi kritiseres for at ikke at lytte til andre.

TV Midtvest sendte søndag dette indslag om optakten til generalforsamlingen: