Myte aflivet: Kvinder kører bil bedst

Arkivfoto.

Myte aflivet: Kvinder kører bil bedst

Når det kommer til at køre bil, er kvinderne bedst. Det viser ny rapport.

Mænd har det med at sige, at kvinder ikke kan køre bil, men nu viser nye tal noget andet. En rapport fra Vejdirektoratet konkluderer, at mænd langt oftere er involveret i trafikulykker end kvinder. Også når der bliver taget højde for, at mænd kører flere kilometer.

I to ud af tre ulykker, hvor en person er kommet til skade på de danske veje, er en mand involveret i ulykken, fortæller Marianne Foldberg Steffensen, leder af trafiksikkerhedsafdelingen i Vejdirektoratet, i en pressemeddelelse.

Det vil sige, at dobbelt så mange mænd som kvinder kommer ud for en trafikulykke, selvom de kun færdes en smule mere i trafikken, når man ser på antallet af kørte kilometer.

I to ud af tre ulykker, hvor en person er kommet til skade på de danske veje, er en mand involveret i ulykken.

Rapporten bygger på tal fra 2009-2012.