Mor tiltalt for sexmisbrug

Omfattende retssag mod en mor og far fra Videbæk-egnen. De er tiltalt for at misbruge deres tre børn.

080909Retten_i_Herning001.jpg

En usædvanlig sag om incest begyndte tirsdag ved retten i Herning.

Her står en mor sammen med sin tidligere mand tiltalt for at have misbrugt sine egne børn.

Den 42-årige kvinde og hendes 47-årige mand er tiltalt for misbrug af hendes to børn, som i dag er henholdsvis 20 og 14 år og deres fælles barn på i dag 12 år. Misbruget af de tre drenge har angiveligt fundet sted i deres hjem på et nedlagt landbrug i udkanten af Herborg.

Kvinden er tiltalt for, indtil for 3 år siden, at dyrke oralsex og analseks med den ældste og den mellemste af drengene og for at have samleje med den ældste af drengene. Manden er tiltalt for oral- og analsex med den yngste og den mellemste af drengene.

Begge tiltalte nægtede sig skyldige i samtlige anklager. Og de undlod også at angive hinanden.

Det tidligere ægtepar  anerkendte dog, at børnene er blevet misbrugt, men mente, at andre familiemedlemmer stod bag.

De næste dage bruger retten på at se videoafhøringer af børnene. Det sker for lukkede døre.

Der falder tidligst dom i næste uge.