Mecom stopper Berlingske salg

De Bergske Blades ejere, Mecom, meddeler nu, at koncernen vil sætte punktum for et frasalg af Berlingske-koncernen. Det er dog endnu uvist, hvad det kommer til at betyde for de midt- og vestjyske dagblade.

Viborg_Stift_0.jpg

Mecom, der ejer dagbladene i Holstebro, Viborg, Lemvig og Ringkøbing-Skjern stopper nu frasalget af Berlingske Koncernen. De indtil nu afgivne tilbud har ikke været af en sådan størrelse, at Mecom ser det hensigtsmæssigt at åbne for nye runder af tilbud. Der er dog fortsat forhandlinger i gang om nogle af selskabets interesser, men Berlingskes Koncernchef, Lisbeth Knudsen, vil endnu ikke løfte sløret for hvilke.

- Af respekt for de investorer, vi taler med lige nu, kan jeg ikke kommentere på det. Jeg forventer, at have de igangværende forhandlinger færdiggjort inden for et par måneder, siger hun til Viborg Stifts Folkeblad.

Aviserne leverer

Samtidig gør koncernens aktiviteter det så godt, at ejerne vurderer, det er bedre at beholde aktiviteterne. Alligevel glæder det den danske koncernchef, at det langstrakte salgsforløb, der har varet ved i omkring et år, nu kan få en ende.

- For mange medarbejdere og ledelser tror jeg, det er vigtigt, at der nu er en afklaring på salgsprocessen. Det har skabt usikkerhed og bekymring, og derfor er det godt, at der nu er en plan for afslutningen af salgsprocessen, siger hun til avisen.

 

Foruden Midtjyske Medier omfatter Berlingske-koncernen også Berlingske, B.T. og Weekendavisen.