Kolonihavehus udbrændt i Herning

Naboerne vågnede af nogle underlige lyde, og opdagede at huset ved siden af stod i flammer.

Alt inventar i kolonihuset er brændt væk. Foto: Stine Agnholt Andersen, TV MIDTVEST

Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

1 af 2

Brandvæsenet i Herning måtte tidligt op i dag. Klokken 03:55 ringede naboer til et brændende kolonihavehus i Sønderager haveforening.

Umiddelbart ser det ud som om, at det kunne være en udendørs lanterne, som måske har stået for tæt på huset. 

Carsten Henriksen, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi

Tre minutter efter, klokken 03:58 kunne brandslukningen på Sønderagervej begynde, hvor et kolonihavehus stod i flammer.

- Vi var færdige med slukningsarbejdet efter to en halv time, og der var kolonihaven fuldstændig udbrændt, siger indsatsleder med Brand og redning MidtVest Anders Gjørret.

Naboerne til kolonihavehuset var vågnet af en underlig rumsteren og opdagede flammer i huset ved siden af.

Det var en gruppe unge mennesker, der sov i telt lige ved siden af. I videoen her kan du høre, hvad Anne Cathrine Andersen fra Viborg tænkte, da hun vågnede og så flammerne.

00:39

Anne Cathrine Andersen sov i telt med nogle venner, da de opdagede, at huset ved siden af brændte. 

Luk video

Læs også Hede Rytmer giver uro i Silkeborg: Fire anholdelser på tre timer

Måske en lanterne

Årsagen til branden kendes endnu ikke, men politiet snakkede med nogle naboer på stedet.

- Umiddelbart ser det ud som om, at det kunne være en udendørs lanterne, som måske har stået for tæt på huset, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Carsten Henriksen

Politiet skal have snakket med ejeren i løbet af dagen og få en forklaring.