Kloakvand og væltede træer: Hvordan påvirkede regnen dig?

​Det har regnet voldsomt i store dele af landsdelen her til aften.

Thisted her til aften.
Thisted her til aften.
Foto: John Joensen Poulsen

Det virkede som om, det var nat, selvom solen gerne skulle have nogle timer tilbage.

Her til aften lå store sorte skyer henover landsdelen, og de medbragte store mængder vand.

Flere steder flød kloakkerne over.

I Skive kom dele af indholdet med op, hvilket gjorde, at det lugtede grimt, ligesom dækslerne sprang op i Thisted.

Ved Haderup væltede et træ, og ved Aulum tog vandet sand fra motorvejsbyggeriet med ud på vejen, hvilket skabte problemer for trafikken.

- Vi har også haft et uheld på motorvejen syd for Arnborg, hvor en bil gled ud i rabatten. Heldigvis kom ingen noget til, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Claumarch.

Regnen skulle efterhånden gerne være trukket østpå.

Har du taget billeder af det voldsomme vejr? Så vil vi gerne se dem. Send dem til os på vores Facebookside eller på mail redaktionen@tvmidtvest.dk

 

Billedet er fra Thisted, der fik masser af regn her til aften.
Billedet er fra Thisted, der fik masser af regn her til aften.
Foto: Martin Kjær