Ikke penge til vestjysk motorvej

Regeringen har ikke motorvejen mellem Herning og Holstebro med i sit udspil til en ny finanslov.

motorvej_holstebro_skilt_0.jpg

Den nye finanslov skal til at forhandles på plads, og i regeringens forslag skal man kigge langt efter penge til en vestjysk motorvej.

Plads til dyrere projekter

Til gengæld er der blevet plads til en ny Storstrømsbro. Et projekt der kommer til at koste 3,9 milliarder kroner. Den billigste motorvej mellem Herning og Holstebro vil kun koste 2,2 milliarder, og derfor undrer det Venstres gruppeformand Kristian Jensen, at der ikke er penge til den.

- Det er meget overraskende at se, at den ikke er på. Når der står noget om en ny Storstrømbro, burde der også være et afsnit om motorvejen, siger Kristian Jensen.

Stadig håb

Trafikordfører for Radikale Venstre Andreas Steenberg tror stadig på, at motorvejen kommer til Holstebro. Regeringen vil indkalde til særskilte forhandlinger uden om finansloven.

- Jeg tror det er meget smart, at holde finansloven og Herning-Holstebro motorvejen adskilt, for så bliver det en ren forhandling kun om det, siger Andreas Steenberg.

Vejdirektoratet har motorvejsprojektet i offentlig høring som slutter 1. september.

Se interviewet med en optimistisk Andreas Steenberg her

1:59