Elev med autisme er tilbage i skole.

Skive kommune smed ham ud af skolen. Nu er han tilbage.

20-årige Jonas Sørensen har nu fået lov til at vende tilbage til skolen, selvom Skive kommune ikke mente, han kunne gå på den særlige linje på Skive Handelsskole.

Han gik indtil for et par uger siden på AspIT i Skive. En særlig uddannelse for unge med Aspergers Syndrom og særlige behov. Men han fik besked på at stoppe straks. Skive Kommune mener nemlig, at Jonas Sørensen godt kan klare en almindelig ungdomsuddannelse med den nødvendige støtte.

Men nu er skolen gået udenom Skive kommune og har budt Jonas Sørensen tilbage i skole. Skolen mener, at kommunens afgørelse var i strid med loven.

- Vi vil heller ikke være med til at ødelægge en ung mands liv fordi man har en juridisk spidsfindighed der gør at man har truffet en beslutning, siger Søren Søndergaard, pædagogisk vejleder på Skive Handelskole.

Dermed kunne Jonas Sørensen i dag få lov til at vende tilbage til sin skole.

Se her indslaget om Jonas Sørensens tilbagevenden til skole:

03:14 Luk video