Efterskoleforeningen: Nyt medlem fra landsdelen i bestyrelsen

Mette Thesbjerg fra Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern er blevet valgt ind i bestyrelsen for Efterskoleforeningen.

Hotel Nyborg Strand har i årtier dannet ramme for Efterskoleforeningens årsmøder. Foto: Claus Fisker - Ritzau Scanpix

I denne weekend er der sat nyt hold i bestyrelsen for Efterskoleforeningen.

Det er sket i forbindelse med foreningens årsmøde på Hotel Nyborg Strand.

Det oplyser Efterskoleforeningen i en pressemeddelelse.

Mette Thesbjerg, sekretær på Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern, bliver det ene af fem nye ansigter i bestyrelsen.

Hun gør følgeskab af følgende fire:

  • Jeppe Søe, journalist og næstformand på Halvorsminde Efterskole
  • Lone Greve Petersen, lærer og afdelingsleder på Frijsenborg Efterskole
  • Esben Jensen, bestyrelsesmedlem på BGI Akademiet
  • Ulrik Goos Iversen, forstander på Baunehøj Efterskole

Bestyrelsen består desuden af:

  • Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen
  • Torben Vind Rasmussen, forstander på Ryslinge Efterskole
  • Stine Bossen, lærer på Vejle Idrætsefterskole
  • Stine Marie Aaby, lærer på Efterskolen Ådalen

Efterskoleforeningen varetager en lang række opgaver fra rådgivning om skoledrift, jura og økonomi, til pædagogisk udviklingsarbejde og markedsføring af efterskolerne.

Efterskoleforeningen ledes af en bestyrelse, som består af formanden og 8 bestyrelsesmedlemmer, valgt for en periode på tre år.

Efterskoleforeningens medlemsskoler er delt ind i 7 regioner, som varetager regionale opgaver og er bindeled mellem skolerne i regionen og Efterskoleforeningens bestyrelse.