DMI advarer om skybrud i store dele af landsdelen

​Vi kan se frem til kraftig regn og skybrud.

Vi håber ikke, at det går så galt, når regnen begynder at falde.
Vi håber ikke, at det går så galt, når regnen begynder at falde.
Foto: Scanpix/Morten Germund

Hvis du er af den optimistiske slags og har valgt at gemme regntøjet væk sommeren over, så ser det ud til, at du kan komme til at fortryde det nu.

DMI advarer om kraftig regn med risiko for skybrud i Silkeborg, Thy og Mors, Skive, Viborg, Holstebro, Lemvig og Struer.

De forventer mellem 25 og 35 millimeter regn på 6 timer og desuden risiko for lokale skybrud med mere end 15 millimeter på 30 minutter.

Varslet gælder fra middagstid i morgen til klokken 14:00 fredag.

Kraftig regn og skybrud kan medføre fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter og nedsat sigtbarhed. Pas derfor på både derhjemme og i trafikken.

Her kan I se, hvordan regnen kommer til at fordele sig over landet.
Her kan I se, hvordan regnen kommer til at fordele sig over landet.
Foto: DMI