Cykelløb lukker midtbyen

Når cykelløbet Post Danmark Rundt imorgen indtager Holstebro vil det påvirke trafikken i byen.

030810_PostDK029.jpg

 

128 ryttere fordelt på 16 hold stiger imorgen i sadlen og begiver sig ud på første etape af det store, internationale cykelløb.

Løbet starter på Teaterpladsen i Holstebro og herefter går turen de 156 kilometer gennem Thorsminde, Lemvig, Struer og Vinderup inden rytterne slutter af igen i Holstebro. Her skal rytterne køre tre omgange på en rundstrækning på 4,8 kilometer, og det betyder at midtbyen spærres af i en periode fra klokken 1600 til løbet er slut senest kl 1830.

Se hvor der spærres af her:

Det drejer sig om følgende rute:Rundkørslen højre ad SønderbrogadeLyskryds lige over ØsterbrogadeLyskryds højre ad ViborgvejHøjre ad HulvejenVenstre ad Linde AlleLyskryds lige over ViborgvejLyskryds lige over LægårdvejLyskryds venstre ad SkivevejVenstre ad StationsvejRundkørsel højre ad NørregadeLyskryds lige over Struervej og videre ad BisgårdsgadeLyskryds venstre ad NørrebrogadeMål ud for Helgolandsgade

Det er frivillige fra Holstebro Cykelklub, Politihjemmeværnet, Politiets Ordenskorps og Midt- og Vestjyllands Politi som står for afspærringen.

Hjemmeplejen og ambulancer vil kunne komme igennem og besøgende til og fra Holstebro Sygehus skal benytte Lægårdvej.