20-årige Johanne Sønderby fra Viborg håber, at hun i fremtiden kan leve af sin opfindelse. Hun er iværksætter og er ved at føre sin ide ud i livet.
- Armbåndene er hvide, når UV-strålerne ikke er der. Men hvis man kommer ud i solen, så bliver armbåndene lilla, og der kommer nogle monstre frem på dem, forklarer Johanne Sønderby.
Idéen til armbåndet My Cool SUNsters opstod som en del af entreprenørskabskonkurrencen Young Enterprice på handelsgymnasiet for to år siden. Indtil videre bliver de solgt på danske campingpladser, men Johanne Sønderby satser også på at kunne sælge armbåndet hos rejseselskaber.