Kort nyt

26. apr 2024 kl. 18:18

Vand og mudder aflyser populært arrangement

Vand og mudder tvinger arrangørerne til at droppe første afdeling af DM i tractorpulling, som efter planen skulle foregå i Brande 4. maj.

Det skriver arrangørerne fra DTP Midtjylland på Facebook.

- De siger godt nok, at de bliver varmere fra 1. maj, men det er kun tre dage før afdelingen, så det er ikke nok tid til at banen kan holde til de mange traktorer. Det bliver ét stor mudder, siger formanden for DTP, Ole Bredahl, til Maskinbladet.

Kl. 11.04

Pas på: Spand på motorvejsspor

Pas på hvis du kører på Holstebromotorvejen fra Herning mod Holstebro mellem afkørsel 19 Aulum og afkørsel 20 Tvis.

Der ligger en spand i højre spor, skriver Vejdirektoratet.

Der er vejhjælp på vej.


Kl. 10.48

Forsyningsselskab lukker for vandet

Morsø Forsyning lukker for vandforsyningen, fordi de leder efter vandbrud i Nykøbing. 

Det oplyser de på deres Facebookside.

Der bliver lukket tirsdag kl. 12 på Munkegade, Klingenbergsgade og Grønnegade.

Kl. 08.49

Mor til forsvundet 14-årig er dybt bekymret

- Jeg er træt, ked af det og bekymret. Meget bekymret. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gribe i, det er, som om hun er sunket i jorden, siger Natasha Li Wind til TV 2 Østjylland.

Hun er mor til 14-årige Salina, der ikke er set siden i går mandag.

Om eftermiddagen cyklede 14-årige Salina til Føtex i Silkeborg. Siden er hun ikke kommet hjem. Heller ikke selvom, hun havde fået besked om at cykle direkte til sin fars hus ved Kragelund i Silkeborg.

14-årige Salina er sidst blevet set ved 18-tiden foran politistationen i Silkeborg med en brun damecykel af mærket Jaguar.

Hun beskrives som 170 centimeter høj, afbleget, skulderlagt, blond hård, og med grå, lysstribede bukser og sort jakke. Hun har barberet et hak i øjenbrynet over det ene øje. 

Kl. 08.34

Spærring på motorvej ophævet

Højre spor på rute 15, Messemotorvejen, fra Sinding mod Snejbjerg mellem afkørsel 3 Vildbjerg og afkørsel 2 Herning NV er igen farbart.

Det fremgår af Vejdirektoratets hjemmeside.

Sporet var spærret, fordi der holdt en havareret bil.

Kl. 08.09

Politi efterlyser 14-årig - sidst set mandag aften

Midt- og Vestjyllands Politi har tirsdag efterlyst 14-årige Salina fra Silkeborg, der sidst er set mandag aften i den midtjyske by.

Det skriver politiet på X.

Hun beskrives som værende 170 centimeter høj med afbleget, skulderlangt, blond hår. Hun er sidst set iført lysstribede bukser og en sort jakke. Hun har et hak barberet i det ene øjenbryn.

Til Ritzau siger politiet, at man for nuværende ikke har en mistanke om, at der er sket en forbrydelse. Salina blev sidst set ved 18-tiden mandag.

- Nu har hun været væk i omkring 16 timer, så vi vil selvfølgelig gerne sikre os, at hun er i god behold, siger vagtchef Jeppe Holgersen til Ritzau.

- Vi leder efter hende på forskellige måder. Også ved at række ud til hendes netværk.

Det er pigens forældre, der har meldt hende savnet.

Organisationen Missing People efterlyste tidligere tirsdag morgen den 14-årige pige. I et opslag af Missing People på Facebook fremgår det, at pigen ligeledes var iført hvide sko, og at hun kørte på en brun damecykel af mærket Jaguar.

Kl. 07.30

Ved du noget? Politi søger vidner i sag om hærværk

Blå blink.jpg
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Lokalpolitiet i Thisted eftersøger nu vidner i en sag om hærværk ved Søbadet i Thisted, der blev opdaget lørdag.

Det oplyser politikommissær Henrik Jensen.

- Vi hører gerne fra vidner eller andre, der kan bidrage med oplysninger til sagens opklaring, siger han.

Sagen skal efterforskes på almindelig vis, og der skal blandt andet laves et overblik over, hvor meget værdi, der er blevet ødelagt, og i den forbindelse venter politiet på et samlet erstatningskrav.

- Det skal være med til at afgøre en eventuel strafudmåling, siger Henrik Jensen.

Du kan kontakte politiet på telefon 114, hvis du har oplysninger i sagen.

Kl. 07.22

Motorvejsspor åbent igen

På rute 15, Messemotorvejen, fra Sinding mod Snejbjerg mellem afkørsel 3 Vildbjerg og afkørsel 2 Herning NV var højre spor spærret tirsdag formiddag.

Det fremgik Vejdirektoratets hjemmeside.

Sporet var spærret, fordi der holder en havareret bil. Men nu er vejen helt åben igen.

Kl. 07.07

TTH Holstebro får ny mand på sidelinjen

Håndboldklubben TTH Holstbro kan tirsdag præsentere en ny assistenttræner i klubben.

Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

Det bliver 31-årige Jacob Hessellund, der de kommende to sæsoner skal danne trænerduo med cheftræner Arnór Atlason i TTH Holstebro.

Det sker efter, at Jacob Hessullund de seneste år har arbejdet som talentansvarlig og træner for TTH's ungdomshold.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at bruge mine erfaringer på liganiveau. Det var en nem beslutning, da klubben inviterede mig til en snak, og jeg synes, det giver god mening hele vejen rundt, udtaler Jacob Hessellund.


Kl. 06.50

Status quo for Jyske Bank i første kvartal

Selv om Jyske Bank ikke kunne toppe rekordoverskuddet fra første kvartal sidste år, så var det tæt på, da banken tirsdag formiddag fremlagde regnskabstal for årets første tre måneder.

Resultatet efter skat er opgjort til 1286 millioner kroner, og det er bare tre millioner kroner mindre end rekordoverskuddet for samme periode sidste år.

Det endda på trods af, at nettorenteindtægterne gik 11 procent op og udgjorde knap 2,5 milliarder kroner.

Stigende basisomkostninger trak dog regnskabet i modsat retning, ligesom lav aktivitet på boligmarkedet påvirker tallene.

Det ødelægger ikke det gode humør hos ordførende direktør Lars Mørch, der gælder sig over "fortsat solid drift" og sammen med bestyrelsen har besluttet at opkøbe aktier til en værdi af 1,5 milliarder kroner, hvilket øger værdien af de tilbageværende aktionærers ejerandele.

Kl. 06.01

Dæk-koncern omsætter for over 400 millioner kroner

Genan-koncernen, der er en af verdens største koncerner indenfor genanvendelse af dæk, nåede i 2023 en omsætning på 437,2 millioner kroner. 

Det skriver Genan i en pressemeddelelse. 

Omsætningen svarer til et mindre fald på 7% sammenlignet med året før. Regnskabet vurderes af koncernen som tilfredsstillende efter et 'udfordrende' 2022, som koncernen selv formulerer det. 

Genan har hovedsæde i Viborg, og om regnskabet udtaler Group CEO Poul Steen Rasmussen: 

- Der er ingen tvivl om, at den stigende globale opmærksomhed på grøn omstilling er vand på vores mølle. For blot få år siden var det nødvendigt at forklare vores forretningskoncept og at argumentere for dets relevans. I dag er der ingen, der sætter spørgsmålstegn ved, at genbrug skal være på dagsordenen, siger Group CEO for Genan Holding, Poul Steen Rasmussen i pressemeddelelsen.

Kl. 05.54

Skyerne letter i løbet af formiddagen

Selvom tirsdag er startet ud med en del skyer, er der opklaring på vej til det meste af landsdelen allerede fra formiddagen.

Kl. 05.28

Tollundmandens hoved under den store lup

Det er ikke hver dag, et afskåret menneskehoved bliver fragtet gennem Jylland i bagagerummet på en Golf Stationcar.

Men mandag den 22. april blev hovedet af det 2400 år gamle moselig Tollundmanden kørt fra Museum Silkeborg til Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet.

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Her gennemgik det berømte hoved grundige undersøgelser i både en klinisk CT-scanner og i universitetets nye mikro-CT-scanner, som kan tage billeder med meget stor detaljegrad.

Kl. 04.55

Tog mellem Thisted og Struer aflyst

Tog 5508 mellem Thisted St. og Struer St., afgang kl. 07:42, er aflyst.

GoCollective henviser til næste afgang, til togbussen, der kører fra Thisted kl. 07:57. Aflysningen skyldes materielforhold. GoCollective beklager de gener, dette kan medføre. 

Kl. 04.33

Høfde 42: Aftale om oprensning klar til at blive underskrevet

Høfde 42
Foto: Region Midtjylland og Sundhedsstyrelsen

Tirsdag den 7. maj kl. 15.00 underskriver Region Midtjylland den kontrakt med Arkil A/S, der skal sikre en oprensning af det gamle kemikaliedepot ved Høfde 42. Underskriftsseancen foregår ved Høfde 42-depotet mellem Thyborøn og Harboøre.

Det skriver Region Midtjylland via Ritzau i en pressemeddelelse

- Vi skriver ikke bare under på en aftale – vi skriver også historie, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S), siger han i pressemeddelelsen. 

Han deltager selv og skriver under på vegne af Region Midtjylland som bygherre for oprensningen af en af Danmarks værste forureninger.

Entreprenørvirksomheden Arkil A/S vandt EU-udbuddet om oprensningen, og flere Arkil-repræsentanter deltager også i forbindelse med underskrivning af kontrakten.

- Vi er glade for at skulle være med til udføre opgaven med oprensning af Høfde 42. Opgaven kræver en fleksibel og innovativ tilgang, siger Arkil A/S’ adm. direktør Michael Hansen i pressemeddelelsen. 

- Vi er godt forberedte på opgaven, og vi glæder os til et godt samarbejde med Region Midtjylland og vores samarbejdspartnere fra WSP og Haemers Technologies.

Kl. 04.26

Dansk version af ChatGPT på vej

En dansk sprogmodel skal konkurrere med internationale techgiganters tjenester indenfor kunstig intelligens, herunder ChatGPT.

Derfor er private og offentlige aktører gået sammen i et konsortium om at udvikle en dansk version med "troværdig garanti" for databeskyttelse, skriver Berlingske.

Dansk Erhverv står i spidsen for projektet.

- Det her er kæmpestort. Og det bliver et ekstremt vigtigt skridt for Danmarks tilgang til brugen af kunstig intelligens, siger Casper Klynge, der er vicedirektør i interesseorganisationen og tidligere techambassadør i Silicon Valley samt chef i Microsoft, til Berlingske.

Den danske sprogmodel skal trænes af virksomheder og myndigheder i konsortiet bag. Det gælder blandt andre Falck, Norlys, Salling Group, Topdanmark og Aarhus Kommune, skriver Berlingske.

Kl. 04.17

Venstre vil have indvandreres førtidspension revurderet

Førtidspensionister i udsatte boligområder skal have revurderet deres ydelse.

Det foreslår regeringspartiet Venstre.

Forslaget kommer i et interview, som Jyllands-Posten har lavet med Venstre-formand Troels Lund Poulsen og næstformand Stephanie Lose.

- Vi kan jo se, at der især i nogle af de udsatte boligområder er en meget høj andel af ikke-vestlige indvandrere, som er på førtidspension. Her vil vi vende bunken at se, hvor mange af dem der stadig ikke kan arbejde.

- Det vil være til gavn for både dem og for Danmark og dansk økonomi, siger Troels Lund Poulsen.

Formålet med tiltaget vil være at øge arbejdsudbuddet, lyder det.

Ser man på statistik for beskæftigelse, er den generelt lavere blandt indvandrere sammenlignet med hele den danske befolkning.

På den nyeste liste fra Social- og Boligstyrelsen fra 2023 er der udpeget 19 udsatte boligområder i Danmark.

Kl. 04.08

Råbende og skrigende mand skabte utryghed i midtby

Mandag aften skabte en 23-årig mand fra Herning utryghed i Herning midtby.

Det oplyser Lars Even, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

- Han rendte rundt nede i midtbyen og råbte og skreg og var fuld, siger han.

Det var omkring klokken 18, politiet opsøgte manden, der skabte utryghed omkring sig.

- Vi var nede og hive fat i ham, hvor han fik chance, og så kom vi derned igen, hvor han stadig råbte og skreg. Så fik han en bøde, siger Lars Even.

Manden var for beruset til, at politiet ville lade ham gå rundt i byen, så de tog ham med på stationen og lukker ham ud igen tirsdag morgen.

Kl. 03.52

Midt- og vestjyde deltager i TV 2 seersucces

Sammen med 16 andre mænd var 30-årige Joachim Keller rejst til Sri Lanka i håbet om at finde sin fremtidige partner. For han havde hverken fundet lykken i Mejrup ved Holstebro, hvor han er opvokset eller i København, hvor han nu bor og arbejder som arkitekt.

- Jeg har i mange år søgt efter kærligheden, og så tænkte jeg, det var en oplagt mulighed for at kombinere en vild oplevelse som kunne kombineres med, at jeg potentielt kunne finde en kæreste, fortæller han.

6. maj 2024 kl. 21:55

59-årig mand forsøgte at stikke af med 45 kartoner cigaretter

En 59-årig mand er mandag aften blevet anholdt for at forsøge at stjæle cigaretter. 

Det fortæller Jeppe Holgersen, der er vagtchef for Midt- og Vestjyllands Politi. 

Manden blevet taget på fersk gerning, da han forsøgte at smugle 45 kartoner cigaretter ud af en butik i Sunds. 

Personalet så manden i et baglokale, mens han pakkede cigaretterne væk. Da det gik op for manden, at han var opdaget, fik han benene på nakken og smed cigaretterne fra sig.

En medarbejder i butikken så, hvilken bil manden kørte væk i. 

Politiet kunne derfor nemt finde frem til manden og anholde ham.

6. maj 2024 kl. 21:48

Hvide Sande har manglet sin redningsbåd i to måneder

En redningsstation uden sin redningsbåd er ikke meget værd. Ikke desto mindre har det været situationen i Hvide Sande siden starten af marts.

Her blev den gamle redningsbåd "Emile Robin" sendt til Aalborg til eftersyn. Men efter to måneders ventetid er båden endnu ikke vendt tilbage til det vestjyske.

Og det er noget, der irriterer Thomas Hansen, der er bådførende på Hvide Sande redningsstation.

- Det er jo utrygt for folk herude. Det er er rigtig vigtigt, at vi har båden, for uden den er der mange redningsaktioner, vi ikke kan lave. Vi kan for eksempel ikke bugsere nogle skibe, hvis de skulle springe læk, fortæller han.