Forsvaret overvejer genåbning af kæmpebunker ved Viborg

I 2022 var det tredje mest googlede spørgsmål i Danmark: ”Hvorfor angriber Rusland?”. 

På mange måder har det da også overrasket, ikke bare i Danmark, men i hele Vesten, at Rusland den 24. februar sidste år valgte at invadere Ukraine.

I Danmark har skiftende regeringer siden murens fald i lighed med resten af Europa nedrustet forsvaret. Og først med Ruslands annektering af Krim i marts 2014 begyndte flere lande i Europa – herunder også Danmark – at indse nødvendigheden af en militær oprustning på ny.

På det tidspunkt var de sidste skovlfulde jord for længst blevet gravet over den tidligere NATO-bunker i Finderup. For i årene op til lukningen af bunkeren var der få, hvis nogen overhovedet, der havde forudset, at Rusland kunne blive en trussel igen.

- Vi troede jo alle, at der var fred og ingen fare efter murens fald og Sovjetunionens kollaps. Og vi fik indsigt i alle de angrebsplaner, russerne havde haft mod blandt andet Danmark og hele Vesteuropa. Så det var som om, at det bare var en tid, der var forbi. Og nu var den trussel væk for evigt, husker Kristian Pihl Lorentzen, der fra februar 2005 og frem til folketingsvalget den 1. november sidste år sad som folketingsmedlem for Venstre.

- Men der må jeg bare sige, at i lyset af Ukraine-krigen og Putins slet skjulte trusler om at bruge atomvåben igen i yderste konsekvens var det måske lidt forhastet bare at lukke sådan en bunker. Jeg havde da været mere tryg ved som dansker, at den stadig var funktionsdygtig, siger han.

Et ændret trusselsbillede

Dykker man ned i de årlige risikovurderinger fra Forsvarets Efterretningstjeneste i årene op til nedlukningen af bunkeren i Finderup, er der da heller ikke mange tegn på, at Rusland er blevet set som en trussel i Danmark.

- Rusland er på vej ud af den internationale økonomiske krise, og det er ikke sandsynligt, at der vil ske større ændringer i russisk politik efter præsidentvalget i marts 2012. Rusland vil fortsætte sin pragmatiske udenrigspolitik over for USA og de europæiske lande.

Sådan lyder det i en hovedkonklusion fra Forsvarets Efterretningstjenestes årlige risikovurdering i 2011 – det samme år, som NATO med den viborgensiske generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, i spidsen besluttede at skære i forsvarsalliancens militære kommandostruktur, og dermed sætte skub i en proces, der i sidste ende førte til nådestødet til den knap 30 år gamle bunker i Finderup.

Men de seneste ti år har ændret det billede drastisk. 

Mens Rusland i 2011 fyldte godt to sider i den årlige risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste og seks sider i 2014 efter Ruslands militære annektering af Krim-halvøen, fyldte temaet om Rusland stort set hele udgivelsen, da den seneste efterretningsrapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste ’Udsyn 2022’ udkom i december sidste år. 

Og i dag er ingen i regeringen i tvivl om, hvorvidt en oprustning af den danske forsvar er nødvendig eller ej.

- Hvis Ukraine taber, risikerer vi, at hele Europa og hele Vesten taber. Jeg er selv ikke i tvivl. Jeg tror ikke, at Putin slutter med Ukraine. Så vil han gå videre til det næste land. Det mener jeg, at der en overhængende risiko for, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) til flere medier, da hun i midten af februar deltog på en sikkerhedskonference i München i Tyskland, hvor stats- og regeringschefer samt ministre fra store dele af verden var samlet.

Dyr i drift

Var det så en fejl, at man lukkede NATO-bunkeren i Finderup for snart ti år siden.

Nej, mener blandt andre Kristian Søby Kristensen, der er centerleder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

- Jeg har svært ved at se, at det skulle give mening, sådan som verdenssituationen så ud dengang, siger seniorforskeren.

- Man kan jo sige; hvis Danmark ville have holdt bunkeren åben, så skulle Danmark have besluttet at holde bunkeren åben som en slags service, så man var klar til, at nogen kunne hoppe ind i den igen. Men hvis du ser på, hvor mange andre ting, der knytter sig til territorielt forsvar i Danmark, som man har skrællet væk, så tror jeg, at der er andet, som man fra forsvarets side ud fra en ’vi-ved-ikke-hvordan-fremtiden-kommer-til-at-se-ud-logik’, hellere ville have fastholdt før bunkeren i Finderup, hvis jeg skal være ærlig, siger Kristian Søby Kristensen.

- Vi havde jo for eksempel i Danmark også et landbaseret luftforsvar. Det tror jeg, at man godt ville have beholdt, før man ville have beholdt en bunker, siger forskeren og indskyder:

- Man skal jo tænke på det også i forhold til alternativet: Hvad ville det koste at have holdt den bunker åben i alle de år, hvor der ikke var brug for den?

Spørger man den tidligere chef for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Henrik Røboe Dam, er det spørgsmål hurtigt besvaret:

- Uanset om vi brugte den eller ej, så skulle driften opretholdes. Det ville have kostet kassen, konstaterer generalmajoren, der i sin tid stod i front, da bunkeren blev lukket ned.

Til gengæld er han ikke i tvivl om, at bunkeren kunne have været brugbar at have netop nu.

- Jeg er helt sikker på, at havde den stået i dag, ville folk have været glade for at kunne tage den i brug. Men det ville kræve, at vi dengang kunne se ti år frem i tiden, siger Henrik Røboe Dam.

Og den mening er han ikke ene om.

Fornyet interesse

Kort efter Ruslands invasion af Ukraine gik kræfter i Forsvarskommandoen i gang med at undersøge mulighederne nærmere for at tage tidligere bunkere i brug, viser en aktindsigt, som TV MIDTVEST har fået. Blandt de bunkere, som der har været kig på, er bunker 7.

For selvom bunkeren set udefra i dag virker højest utilgængelig, som den ligger dér i øvelsesterrænet vest for Viborg, begravet dybt under jorden og forseglet med beton, er det slet ikke utænkeligt, at bunkeren rent praktisk ville kunne tages i brug igen.

Det fortæller major Carsten Helberg, der i over to år udelukkende beskæftigede sig med den praktiske planlægning af lukningen af Finderup-bunkeren.

- Selvom om bunkeren godt nok er lukket ned til først at skulle åbnes igen om 100 år, vil jeg tro, at den vil kunne åbnes op igen i løbet af nogle måneder, hvis man allokerer de rigtige ressourcer, siger han.

Ifølge Jeppe Plenge Trautner, der er ekstern lektor i europæisk sikkerhedspolitik på Aalborg Universitet og major af reserven, kan der være mange forklaringer på, at en bunker som den i Finderup bliver set på, på ny.

- Kommer der for alvor en konfrontation med Rusland, hvor de enten truer med eller har erobret de baltiske lande, så vil vi jo helt klart skulle bruge faste installationer i Danmark. Og så er det bare rart at være et sted, hvor en stor raket ikke gør nogen særlig skade, og det kunne for eksempel være i Finderup, forklarer han.

- Men det er jo et virkelig paranoidt og forfærdeligt scenarie, hvis de tre baltiske lande ryger og Rusland derefter fortsætter med at opruste ligesom Tyskland gjorde efter at have udvidet sig selv i 1930’erne, tilføjer lektoren, der på nuværende tidspunkt har svært ved at forestille sig, at man fra dansk side vil gå i gang med at åbne gamle bunkere op, som situationen ser ud nu.

Den vurdering deler Kristian Søby Kristensen. For ifølge seniorforskeren skal mange ting gå op i en højere enhed, før en bunker som den i Finderup igen bliver aktuel.

Endnu uafklaret

- Der er et kæmpe militærstrategisk regnestykke, som skal lande præcist på et bestemt sted for, at den bunker, der lige præcis er i Finderup, skal åbnes igen, understreger Kristian Søby Kristensen.

For selvom der i NATO er stor enighed om, at en ny militær oprustning af både soldater og materiel er nødvendig, er puslespillet for, hvordan strukturen skal se ud, endnu ikke lagt. Det sker først til juli, hvor NATO holder topmøde i Vilnius, og hvor NATO-landene blandt andet skal drøftes, hvordan det skal foregå, når NATOs beredskabsstyrker går fra omring 40.000 til 300.000 mand.

- Så om der ender med at være nye NATO-kommandostrukturer på dansk territorium, er et åbent spørgsmål. Men der er en ret stor debat i NATO i øjeblikket om, hvordan man militærorganisatorisk skal skære kagen mellem de forskellige kommandoer i NATO, siger Kristian Søby Kristensen.

Og heller ikke i Danmark er forsvarsforliget endnu på plads.

- Det kunne også være, at det danske forsvar i sig selv kunne se en interesse i at bruge den bunker til noget igen. Men igen; de forskellige skridt i udregningen er ikke færdige endnu. Så man ved grundlæggende ikke endnu, hvad man kommer til at træffe af beslutninger, understreger han.

Indtil videre får bunker 7 altså lov til at hvile videre dybt under den midtjyske muld.

Se eller gense da TV MIDTVEST sendte live fra bunkeren kort før den lukkede i 2013.