57-årige tiltalt for voldtægt af steddatter
Politiet anklager en 57-årig mand fra Vesthimmerland for at have voldtaget sin steddatter flere gange ugentligt.
Fra maj 2003 og helt frem til februar 2010 blev en i dag 14-årige pige udsat for ugentlig voldtægt af sin 57-årige stedfar.
Pigen var mellem fem og 12 år, da overgrebene stod på.
Tiltalt for grov vold
Steddatteren var imidlertid ikke den eneste, som i følge tiltalen led under den 57-årige mand. Sammen med steddatteren blev to andre mindreårige børn udsat for grov vold flere gange ugentligt.
Ifølge anklageskriftet fra statsadvokaten for Nord- og Østjylland blev et af børnene således bundet til en stol, hvorefter han blev slået 10-15 gange med flad hånd, indtil barnet sank sammen på stolen.
Derefter blev barnet slået med en træstav mindst 20 gange.
Overgreb skete i Gedsted og Aalstrup
Volden og voldtægterne er sket på flere forskellige adresser i Gedsted og Aalestrup. Steder hvor den 57-årige har boet.
Den 57-årige mand har siddet varetægtsfængslet siden den 7. juli 2011. Han sidder i arresten i Nykøbing Mors.
Der er endnu ikke fastlagt en dato for retssagen.