Sådan gjorde man før TV 2 Vejret: Se den kommende vinters vejr i grisens indvolde

Et af de gamle vejrvarsler fra tiden før videnskabelige vejrprognoser kunne ses, når julegrisen blev slagtet.

Foto: Ritzau Scanpix / Annelene Petersen

I samarbejde med tv2.dk

TV 2 Vejret dykker frem til helligtrekongersaften 6. januar ned i de vejrvarsler, som man i gamle dage byggede julen og vinterens vejrudsigter på.

Vi har talt med historiker Benno Blæsild. Han fortæller, at det netop i julen og den mørke vintertid derefter var oplagt at spå om vejret. I de mørke og kolde timer var der dengang tid til at sidde og lægge planer for fremtiden.

Der var en del overtro og mystik omkring disse varsler. Og man brugte varslerne i bøndernes hverdag. Det være sig i arbejdet med husdyr, marker eller køkkenhaver.

Men den gang havde man jo heller ikke videnskabeligt baserede vejrudsigter med satellitter og højteknologisk måleudstyr over hele kloden.

Milten kan noget

Der var varsler i mange ting. Og selvom mange af de ting kan virke fjollede i dag, lagde man dage stor vægt på vejrvarslerne, forklarer Benno Blæsbjerg.

Det første vejrvarsel, vi kigger på, er julegrisens milt.

Milten var en af de få ting på grisen, som ikke spistes, og derfor kunne man jo lige så godt finde en anden funktion for det lille organ – som for eksempel at spå om vejret.

Således lyder varslen

Er det slagtede julesvins milt tyk i den ene ende, kan vi vente en hård vinter.

Jo tykkere enden er, jo hårdere vil vinteren blive. Er milten knudret, betyder hver knude en hård vinterdag.

Hvis tykke områder veksler med tynde, vil frost jævnligt veksle med tø.