Simon Kollerup er æresstudent i Thisted

Som den sjette i rækken blev erhvervsministeren torsdag kåret til æresstudent på Thisted Gymnasium STX og HF.

En plade på væggen og en smilende Simon Kollerup kunne i går findes på Thisted Gymnasium.
En plade på væggen og en smilende Simon Kollerup kunne i går findes på Thisted Gymnasium.
Foto: Erhvervsministeriet

I Thisted er det efterhånden en tradition at hædre gamle elever med titlen æresstudent.

Torsdag var det sjette gang, at titlen blev uddelt, og denne gang tilfaldt æren erhvervsministeren, Simon Kollerup.

Det blev fejret med bobler, plade og taler.

- Min gymnasietid her i Thy har været med til at forme mig. De værdier om fællesskab og ordentlighed, som jeg sætter højt i dag, har sine rødder tilbage til min hjemstavn og min tid her på skolen. Jeg er beæret over at modtage den flotte hæder i dag, og jeg er stolt over at komme herfra. Det er det jeg har med herfra, jeg vender tilbage til, når der skal tages store beslutninger i et hæsblæsende tempo. Tilbage til min baggrund, siger ministeren.

Fra elevrådsformand til erhvervsminister

Både den nuværende rektor Søren Christensen og rektor i erhvervsministerens egen gymnasietid Finn Jorsal var mødt op for at deltage i hæderen af Simon Kollerup.

Der blev holdt taler om ministerens unge dage, og de indikerede, at der allerede dengang var grobund for at politikken kun spire.

Kollerups rektor Finn Jorsal kunne fortælle, at ministeren som den eneste i hans 20-årige rektortid sad som elevrådsformand i alle 3 år.

2:35
Se indslaget fra 27. marts 2015, hvor Per Michael Johansen blev den første æresstudent på Thisted Gymnasium.