Tre Salling-gutter vil redde store bededag: Flere tusinde bakker op om borgerforslag

Regeringen vil afskaffe store bededag, men det falder ikke i god jord hos tre unge fra Salling, der har oprettet et borgerforslag i protest.

Mikkel Nielsen Skov (tv.), Christian Just (i midten) og Rasmus Nielsen Skov har oprettet et borgerforslag for at redde store bededag.
Mikkel Nielsen Skov (tv.), Christian Just (i midten) og Rasmus Nielsen Skov har oprettet et borgerforslag for at redde store bededag.
Foto: Privatfoto

Underskrifterne tikker ind. For hver gang man trykker opdater, eller bare bruger genvejen F5, er der kommet flere til.

Nu har flere end 4000 skrevet under med NemID eller MitID.

Regeringen vil nemlig begrave store bededag. Men nu er der altså flere tusinde, der bakker op om, at bededagen skal have - hvis ikke evigt liv - så i hvert fald lov at overleve.

De flere end 4000 støtter vækker glæde i Salling. Det er nemlig fire personer fra Salling, der står bag borgerforslaget.

- Det lyder jo rigtig godt på mange måder. Det betyder, der er meget opbakning til vores forslag. Det er jo stort, siger Christian Just.

Han er 22 år og kommer fra Thise. Sammen med en gymnasiekammerat, kammeratens lillebror og kammeratens mor forsøger han med borgerforslaget at råbe regeringen op.

Skal ses som en protest

Christian Just er godt klar over, borgerforslaget nok ikke ændrer på flertalsregeringens holdning.

- Umiddelbart vil jeg tro, at regeringen med sit flertal står ved beslutningen. Men omvendt har vi i det mindste prøvet at protestere og at komme med vores mening, siger Christian Just.

Flertalsregeringen lægger op til, at store bededag skal være en almindelig arbejdsdag fra 2024. 

Det betyder, at helligdagslønnen forsvinder. De folk, der skal arbejde, får i stedet løn som for en almindelig arbejdsdag.

Historieløst at arbejde mere

Månedslønnede vil få et løntillæg på 0,45 procent. Det svarer til én arbejdsdag. Timelønnede får almindelig timeløn.

Christian Just arbejder selv fuldtid på et soldaterhjem i Oksbøl. Men for ham er det ikke tillokkende at skifte en helligdag ud med flere penge. For ham vægter det højere at få lov at holde fri.

Samtidig stammer store bededag fra 1686. Det er en dag med tid til familiehygge, konfirmationer og varme hveder. En dag med tid til at slappe af. De dage skal vi værne om, synes han.

- Jeg synes et eller andet sted, at det er lidt historieløst bare at sige, at så kan vi arbejde mere.

- Det virker bare generelt forkert at afskaffe en helligdag. Folk skal selvfølgelig have lov at holde fri. Helligdage er også nogle dage, hvor der er stille, og hvor vi værner lidt om den danske historie og traditionerne. Det er der noget værdifuldt i at bevare, siger Christian Just.