Kvindelig motorcyklist fløjet på hospitalet med alvorlige skader

Uheldet er sket nord for Højmark ved Ringkøbing.

En 38-årig kvinde blev hentet med helikopter efter ulykken. Foto: Arkivfoto TV MIDTVEST

Tidligt torsdag aften var en kvindelig motorcyklist i en alvorlig ulykke på Røgindvej nord for Højmark ved Ringkøbing.

Læs også Fløjet på hospitalet: 14-årig kørte ind i træ i en personbil

Kvinden kørte med en række andre motorcyklister, da hun pludselig væltede, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjylland Ole Vanghøj.

- Angiveligt træder hun ved siden af, og så kommer højre skinneben i klemme mellem motorcyklen og asfalt. Så vælter hun og bliver påkørt af motorcyklist kommer to, der ikke når at standse, forklarer han. 

På tidspunktet for ulykken kørte motorcyklerne med omkring 70 kilometer i timen.

Kvinden er 38 år og fra Rødekro i Sønderjylland. Hun fik ved ulykken flere knoglebrud og blev fløjet på sygehuset. 

Vagtchefen fortæller, at hun er alvorligt tilskadekommen, men ikke i livsfare.

Opdateret

  • 31. jul 2020 kl. 06:17 Detaljer om ulykken er tilføjet