Efter kompliceret hjernetumor: Anna Gitte fik en ny chance

I dag er Anna Gitte Gitte Wagener førtidspensionist og slås med en række mén, men hun er taknemmelig.

4:20
For fem år siden blev Anna Gitta Wagener opereret for en tumor i hjernen. Da hun vågnede op, var det tl en ny tilværelse

En augustdag for fem år siden vågnede Anna Gitte Wagener op efter ni timer på operationsbordet.

- Da jeg vågnede, tænkte jeg bare: “Det her skal du være glad for. Det er en ny chance,” fortæller en bevæget og taknemmelig Anna Gitte Wagener.

Operationen for en hjernetumor var kompliceret, og der var blandt andet risiko for, at hun kunne blive lam i dele af ansigtet, men alternativet var ikke længere til at leve med.

Anna Gitte havde gennem længere tid døjet med hovedpine, der blev værre og værre.

Senere fik hun også voldsomme svimmelhedsanfald og havde svært ved at orientere sig.

Snart blev Anne Gittes liv ændret markant for altid.

Opdagede nye sider af sig selv

Hun er uddannet pædagog og arbejdede som tilsynsførende ved dagplejen i Skjern.

Men så var det lægerne fandt ud af, hvad grunden til hovedpinen og svimmelheden var:
en voksende hjernetumor som krævede en lang, risikofyldt operation.

- Jeg troede, jeg kunne komme tilbage til mit arbejde, men det kunne jeg jo ikke. Det var hårdt, men jeg valgte at kæmpe for at komme til hægterne og være mor for mine fire børn, fortæller Anna Gitte Wagener.

I dag er hun førtidspensionist og slås med en række mén, men hun er dybt taknemmelig.

- Der er ting, jeg aldrig kommer til igen, forklarer Anna Gitte Wagener, men jeg har fået så meget andet og opdaget nye sider af mig selv, som jeg slet ikke vidste, jeg havde, fastslår hun.

Humanitært arbejde skaber glæde

En af de ting, Anna Gitte har udfyldt arbejdstomrummet med, er humanitært arbejde i Uganda.

Næste år tager Anna Gitte Wagener igen til Uganda. Her skal to af hendes børn med for at opleve landet og nogen af de udviklingsprojekter, deres mor er med til at støtte.
Næste år tager Anna Gitte Wagener igen til Uganda. Her skal to af hendes børn med for at opleve landet og nogen af de udviklingsprojekter, deres mor er med til at støtte.
Foto: Privatfoto

- Jeg blev inviteret med i forbindelse med noget håndbold. Jeg var meget betænkelig, men jeg gjorde det.

I dag er Anna Gitte dansk koordinator for NGO'en Friends of Goodwill. Det har bragt hende på flere rejser til Uganda, hvor hun blandet andet evaluerer forskellige hjælpeprojekter. Fire gange har hun været afsted. Alene og altid med kufferter med blandt andet indsamlet, brugt fodboldtøj.

- Det betyder alt. Jeg har opdaget mig selv nu - at jeg faktisk kan finde ud af det her. Det er hårdt, men det betyder også, at jeg får en masse glæde ind, så det hele balancerer, slutter Anna Gitte Wagener. 

Når Anna Gitte Wagener rejser til Uganda, har hun altid kufferter med blandt andet indsamlet fodboldtøj med på turen.
Når Anna Gitte Wagener rejser til Uganda, har hun altid kufferter med blandt andet indsamlet fodboldtøj med på turen.
Foto: Hans Vittarp, TV MIDTVEST