Dagplejere i opråb: Vi kan ikke lade børnene fryse

Når Karin Thornvigs dagplejebørn kravler rundt, er det på et rent og lunt gulv. 

Selvom priserne stiger, og alle sparer, kommer hun ikke til at skrue ned for varmen eller rengøringen. 

- Jeg skal jo have varme på mit hus hele dagen igennem, fordi vi kan have børn fra 6-måneders alderen, og vi kan jo ikke skrue ned, så de skal være på et koldt gulv. Det er ikke rimeligt, at børnene skal lide under det.

-  Og det samme med lys; vi har brug for lys. Nu går vi mod mørkere tider og vi kommer til at bruge mere og mere strøm og mere og mere varme i løbet af vinteren, og det er jo løbet helt løbsk med priserne uanset, hvad man fyrer med, siger Karin Thornvig. 

Må ikke gå ud over børnene

Som så mange andre mærker hun, at priserne på fødevarer, strøm og varme stiger. Men hun skal stadig have varme i gulvet, varmt vand til at gøre rent og lys i pærerne i hjemmet, så børnene ikke leger i mørke. 

Som noget særligt for dagplejere har Karin Thornvig og kollegerne et forhøjet skattefradrag, fordi de selv står for alle udgifter i forbindelse med deres arbejde, som udføres i deres eget hjem.

Prisen på strøm og varme er steget, men det fradrag, dagplejerne får fordi de bruger hjemmet til arbejdsplads, er ikke steget.  

Men Karin Thornvig går hellere ned i løn, end at gøre forholdene for børnene dårligere. 

- Jeg tror da, vi alle sammen oplever det der med, at når vi er ude at handle, så tænker man wow, 600 kroner for en bærepose. Og så skal jeg bare handle ind til flere dagplejebørn, og de skal jo ikke leve af toastbrød og vand. Så skal jeg i hvert fald ikke være dagplejer, slår hun fast. 

Giver snart op

Selvom Karin Thornvig selv ser sit arbejde som verdens bedste job, så er det ikke nemt at være dagplejer lige nu, siger hun. 

- Vores økonomi kan ikke følge med mere. Og vi vil jo børnene det absolut bedste, så er der kun vores privatøkonomi at skrue på, hvis vi stadig vil gøre det godt for børnene, og det kan man jo ikke blive ved med, siger Karin Thornsvig. 

Slækker hun på kvaliteten, kommer det også til at gå ud over hendes konkurrencedygtighed som dagplejer, mener hun.

Under coronakrisen var frustrationen stor, og midt i endnu en krise kan vilkårene få én til at overveje, om de 26 år som dagplejer skal fortsætte, fortæller hun. 

Det er hun ikke ene om at tænke. 

I fagforbundet FOA kan de tydeligt mærke, at dagplejerne er økonomisk pressede. 

- Det er så alvorligt, at jeg har medlemmer, der ringer ind og siger, vi kan snart ikke se os ud af det her mere - måske skal vi ud og søge noget andet arbejde, hvor vi kan få en højere indtægt, fortæller Bettina Krohn Jensen, som er pædagogisk sektorformand i FOA Midt- og Vestjylland.

- Det er jo rigtig, rigtig ærgerligt, når vi har så mange dygtige og kompetente medlemmer, så vi vil fra FOAs side kæmpe for at få et eller andet økonomisk bidrag til dem, siger Bettina Krohn Jensen.

Send flere penge eller hæv fradrag

Karin Thornvig medgiver, at rigtig mange er økonomisk pressede lige nu. Alligevel mener hun, der er brug for særlig hjælp til dagplejerne. 

- Det er ikke fordi, vi dagplejere vil brokke os og synes, alting er uretfærdigt. Vi står bare i en helt speciel situation, fordi økonomien i dagplejen og privatøkonomien er flettet sammen på den måde, så vi kan ikke adskille det, argumenterer Karin Thornvig.

Hun efterlyser, at nogen finder en løsning på problemet, men har ikke selv et konkret bud. 

Det bud kommer pædagogisk sektorformand i FOA Midt- og Vestjylland med: 

- Løsningen kunne være at give en økonomisk håndsrækning, det kunne være i form af kroner øre nu og her, men det kunne også være, at man gik ind og kiggede på dagplejernes fradrag og sige, at man simpelthen var nødt til at hæve den i en periode, siger Bettina Krohn Jensen. 

Hvis hjælpen ikke kommer bliver udfaldet ét, mener dagplejeren Karin Thornvig: 

- Nogen er nødt til at tage det seriøst og se, at der her er et reelt problem - ellers risikerer vi, at dagplejen pludselig er ikke-eksisterende i mange kommuner, siger hun.