Hærværk mod skole

Sommer er sæson for hærværk. Det har de mærket på Rindum Kjærgaard Skole i Ringkøbing.

Mellem tirsdag og torsdag har specialskolen fået smadret adskillige ruder og fået ødelagt nedløbsrør og tagrender. 

Det er ikke unormalt, at der bliver begået hærværk i ferien, hvor de unge har fri, og nogen måske keder sig.

Midt- og Vestjyllands Politi ved dog endnu ikke, hvem der står bag.