Ukrainske børn i Danmark kæmper med savn og mistrivsel

Ukrainsktalende rådgivere på BørneTelefonen har mange samtaler om savn, angst og mistrivsel i skoleklasser.

Børns Vilkår åbnede BørneTelefonen på ukrainsk 5. april 2022 og har siden haft 513 samtaler med ukrainske børn, unge og forældre. Mange samtaler handler om ensomhed, angst og manglende trivsel i danske modtageklasser. (arkivfoto)
Børns Vilkår åbnede BørneTelefonen på ukrainsk 5. april 2022 og har siden haft 513 samtaler med ukrainske børn, unge og forældre. Mange samtaler handler om ensomhed, angst og manglende trivsel i danske modtageklasser. (arkivfoto)
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Bekymring for de efterladte og problemer med at falde til i Danmark fylder meget hos ukrainske børn og unge, der er kommet hertil det seneste år.

Det viser en opgørelse fra Børns Vilkår.

Organisationen oprettede i april sidste år BørneTelefonen på ukrainsk, hvor børn og unge kan tale med ukrainsktalende rådgivere.

Siden da har der været 513 samtaler med børn, unge og forældre, der er flygtet fra krigen i Ukraine.

En fjerdedel af samtalerne med børn og unge under 18 år har handlet om psykisk mistrivsel, herunder ensomhed og angst.

De ukrainske børn og unge er presset på andre måder end danske børn, lyder det fra direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl.

- Mange har efterladt bedsteforældre i Ukraine og har måske en far, der er ved fronten hver dag, som de frygter, at der sker noget med.

- Det er jo problematikker, de færreste danske børn står med, siger han.

Hver syvende samtale har ifølge Børns Vilkår handlet om dårlig trivsel i skolen.

Tilgangen har været, at de ukrainske børn og unge skulle fortsætte skolegangen på danske skoler.

Men samtalerne med de ukrainske børn og unge viser ifølge Rasmus Kjeldahl, at en del af børnene ikke trives i klasserne.

- Børnene er nogle steder i modtageklasser sammen med andre børn i alderen fra måske 6 til 15 år. Lærerne prøver at undervise dem på et sprog, de ikke forstår, og hvor tolkeressourcerne er utilstrækkelige.

- Nogle børn får en oplevelse af, at det er meningsløst, og at de ikke lærer noget, siger Rasmus Kjeldahl.

Nogle børn fortæller, at de både går i dansk skole om dagen og i ukrainsk onlineskole om eftermiddagen.

Det gør det svært for dem at overskue og være motiverede til begge dele, ligesom der ikke bliver tid til fritidsaktiviteter.

For det enkelte barn gør det ifølge Rasmus Kjeldahl en forskel at få talt med en rådgiver om problemerne.

- Vi kan ikke ændre meget på de overordnede rammer, men alene det at få lov at tale om problemerne og de følelser, man har, er vigtigt, og det kan i sig selv være en vej fremad.

- Vi samler op på vores viden og prøver at skubbe til andre organisationer og myndigheder for at forbedre rammerne for de børn og unge, som er kommet hertil, siger Rasmus Kjeldahl.

Cirka 30.000 ukrainere - primært kvinder og børn - er kommet til Danmark og har fået midlertidig opholdstilladelse.