Teledata-sagen ruller: Varetægtsfængslet mand løsladt

I alt 19 straffesager er indtil nu blevet udsat ved domstolene på grund af den såkaldte teledata-sag. Det oplyser anklagemyndigheden mandag formiddag.

18 personer, som ellers sad varetægtsfængslet, er blevet løsladt, viser en status fredag klokken 16.   

Beslutningerne er en følge af det indgreb, som rigsadvokat Jan Rechendorff besluttede for en uges tid siden.

Han bestemte, at anklagerne frem til 18. oktober ikke skal bruge teledata som bevis, indtil sagen er nærmere undersøgt.

Flere sager påvirket i Midt- og Vestjylland

Hos anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi er i alt tre straffesager påvirket af teledata-sagen. Det oplyser advokaturchef, Lotte Møller Christiansen i dag til TV MIDTVEST.

- Vi har på baggrund af vores egne undersøgelser bedt retten om at udsætte tre sager. Så er det op til retten at tage stilling til, om de vil følge det råd, fortæller hun.

På landsplan har usikkerheden om teledata haft betydning for en række straffesager om både hash og drabsforsøg. Her i landsdelen er der ifølge Lotte Møller Christiansen i alle tre tilfælde tale om helt almindelige straffesager.

Også en varetægtsfængslet mand er blevet løsladt, fordi teledata-oplysningerne i de kommende måneder ikke kan benyttes som årsag til hans videre varetægtsfængsling.

- Der er tale om en mand, som har siddet varetægtsfængslet i cirka tre måneder. Undervejs har efterforskningen vist, at manden sættes i forbindelse med en lang række tyverisager. Og det er de sager, at der har været indhentet teleoplysninger, som vi nu ikke kan tilbageholde manden på, forklarer advokaturchefen hos anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.    

Anklagemyndigheden forventer dog, at de fortsat kan straffe manden på baggrund af andre beviser, lyder det.   

Rigsadvokaten sagde stop

Rigsadvokaten trak i håndbremsen for brug af teledata-oplysninger i retssager søndag den 18. august. Der var i forvejen opstået stor tvivl om, hvorvidt der var fremlagt samtlige teledata i straffesager i en årrække, og en undersøgelse var sat i gang, da rigsadvokaten altså satte en stopper for brugen.   

Det skyldtes en oplysning fra Rigspolitiet om, at der var fundet fejl med hensyn til telemasters nøjagtige placering.

Fejlen skulle være sket i forbindelse med konvertering af geografiske koordinater. Dette kan have fået betydning for de situationer, hvor masteplaceringer bruges til at sandsynliggøre en telefons placering, lød det.   

Denne mulige fejl kom så oveni i den systemfejl, som Rigspolitiet opdagede i foråret. Den opstod i det it-program, som konverterer rådata fra telefonselskaberne.