Kan isen bære? Find vej til sikker is her

Det er ikke alle midt- og vestjyske kommuner, der måler isens tykkelse, så borgerne kan færdes sikkert på isen. Her får du et overblik.

0:49
Få et overblik over de tilfrosne søer og basiner, som kommunerne mener, man kan færdes på i sikkerhed.
Foto: Jakob Dall Ritzau Scanpix
Opdatering

Opdatering

  • De højere temperaturer betyder, at isen ikke længere er godkendt mange steder. Tjek derfor med kommunen, inden du går ud på isen.

Frostgrader mange dage i træk og muligvis corona-kuller har lokket mange midt- og vestjyder ud på isen flere steder i landsdelen. 

Men det er ikke sikkert at færdes på isen alle steder. Nogle kommuner har et helt generelt forbud mod at færdes på isen, andre steder rykker kommunen ud og måler, om isen er tyk nok til, at skøjterne kan spændes på. 

I 2010 bemyndigede Midt- og Vestjyllands Politi kredsens kommuner til selv at træffe afgørelse om forbud mod færdsel på isen ud for kyster, i havne eller på offentlige søer, vandløb og andre vandsteder i kommunerne.

Herunder får skøjteentusiaster og andre vinterglade legebørn en guide til at finde vej til en sikker is. 

Kommunerne understreger, at ophold foregår på eget ansvar, og at børn bør være i følgeskab med en voksen.   

Borgere må færdes på isen på Gymnasiesøen i Skive.
Borgere må færdes på isen på Gymnasiesøen i Skive.
Foto: Skive Kommune
0:30
Med det kolde vejr kommer der også flotte vejrfænomener.