Vestjysk Bank opjusterer forventningerne til 2016

Vestjysk Bank har klaret sig bedre gennem 2016 end forventet

Den hårdt pressede Vestjysk Bank i Lemvig har haft et bedre 2016 end forventet. Derfor opjusterer banken fredag forventningerne til basisresultatet for 2016 fra de ventede 400-450 millioner kroner til 490-510 millioner kroner.

Det skriver banken i en fondsbørsmeddelelse.

Banken forventer desuden, at resultatet for 2016 vil blive 65-85 millioner kroner mod et forventet niveau svarende til året 2015, hvor resultatet før skat udgjorde 50 millioner kroner.

Vestjysk Banks årsrapport for 2016 offentliggøres den 23. februar 2017.


Læs flere artikler fra Lemvig eller i kategorien Erhverv.