Parcelhus stod i flammer: Vaskemaskine kan være synderen

Et parcelhus stod i dag i flammer på Nordvang i Holstebro. Nordvestjyllands Brandvæsen er stadig på stedet.

Det meste af huset er røg- og sodskadet.
Det meste af huset er røg- og sodskadet.
Foto: Line Sahl, TV MIDTVEST

Mandag eftermiddag lød alarmen hos Nordvestjyllands Brandvæsen.

Otte mand rykkede ud med sprøjter og tankvogn på Nordvang i Holstebro. Et parcelhus var brudt i brand.

- Branden var så kraftig, at det var gået gennem taget, oplyser indsatsleder ved Nordvestjyllands Brandvæsen Mogens Eliassen.

Anmeldelsen om branden kom klokken 15.30, og at der ikke var nogen hjemme, da branden brød ud.

De foreløbige undersøgelser peger på, at det kan have været en tørretumbler eller en vaskemaskine, der har startet branden.

Otte brandmand arbejdet på at slukke branden, der har sat sine spor i næsten hele huset.
Otte brandmand arbejdet på at slukke branden, der har sat sine spor i næsten hele huset.
Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

Næsten hele huset er sod- og røgskadet. Og selvom der nu er kommet styr på situationen, så brænder det stadig under taget.

- Vi er stadig i gang med at pille tagplader af, så vi kan komme ind i til nogle små ildlommer, lyer statussen fra indsatslederen.

Han forventer desuden, at brandvæsnet kommer til at være på stedet i nogle timer endnu.