Dronningen besøger Himmelske Dage i Herning

Dronning Margrethe lagde lørdag eftermiddag vejen forbi den store kirkefestival i Herning

Til kirkefestivallen Himmelske Dage i Herning bliver der sat fokus på den moderne kristne tro.

De Himmelske Dage finder sted fra torsdag til søndag rundt i Herning, hvor der bliver afholdt mere 400 forskellige arrangementer så som koncerter, foredrag og kunstudstillinger, der alle har det tilfælles, at de handler om tro.

Lørdag kom Hendes Majestæt Dronning Margrethe forbi Herning for at deltage i en Festgudstjeneste i Herning Kirke.

Julie Jensen og Jonas Brincker har taget hele vejen fra Aalborg for at være med til Himmelske Dage i Herning.

Gudstjenesten er arrangeret af Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK), og skal være med til at fejre DSUK’s arbejde i udlandet og herhjemme.

Største fælleskirkelige event

Himmelske Dage er det største fælleskirkelige event i Danmark. Det bliver afholdt hver tredje år, og sidste gang var i 2016, hvor kirke-festivalen fandt vej til København.

- Formålet er jo at mødes på tværs af alt det, som normalt kan skille os ad. Det handler om at få en snak om alt, hvad der betyder noget her i livet og den her fornemmelse af, at når vi taler kristendom, så handler det om dit og mit liv sammen med hinanden, fortæller Henrik Stubkjær.

Festivalen kulminerer lørdag aften, hvor man kan opleve ´Det Himmelske Show´ i Jyske Bank Boxen med Peter Mygind i rollen som vært.

Biskop i Viborg Stift Henrik Stubkjær sætter nogle ord på, hvad dronningens besøg betyder.

Læs flere artikler fra Herning eller i kategorien Kultur.