Døve Patrizia er blevet kommunikationsmedarbejder i kulturhus

For Huset No7 i Herning er det ikke til besvær, at deres nye kommunikationsmedarbejder mangler sin hørelse. Faktisk er der fordele ved handicappet.

2:18
Patrizia Stabel er døv, men det er ingen hindring for, at hun kan klare sit nye job som kommunikationsmedarbejder.
Foto: Ditte Georg Wraae, TV MIDTVEST

Patrizia Stabel fra Herning kan ikke høre og tale, som de fleste andre. Hun er døv. Handicappet blev opdaget, da hun var to år gammel. Siden da har hun lært at kommunikere - med sine hænder. 

Nu er hun blevet ansat som Huset No7's første kommunikationsmedarbejder. Et job, som de fleste nok forbinder med at kunne høre og tale, men det har vist sig ikke at være nødvendigt for Patrizia Stabel, der gerne vil være med til at aflive fordomme om døve.

- Det er ikke nødvendigt at bruge stemmen. Jeg kan sagtens sende et budskab uden, siger Patrizia Stabel på tegnsprog med sine hænder, mens hendes tolk udtrykker det talte ord til TV MIDTVESTs reporter.

Efter en kort praktikperiode var både hun og kulturhuslederens overbeviste om, at det var et godt jobmatch, og at hun skulle stå for Huset No7's kommunikation udadtil - for eksempel på sociale medier.

- Hun er dygtig og kan sit kram. Hun kan fortælle den historie, vi gerne vil fortælle. Om hun så kan høre, det synes jeg er underordnet, siger Line Hillerup, der er kulturhusleder i Huset No7.

Men vejen til et helt almindeligt job har ikke været nem. Gang på gang, når Patrizia Stabel har søgt arbejde, har hun oplevet at blive fravalgt på grund af sit handicap.

- Jeg sad med følelsen af, at der ikke var nogen, der havde lyst til at ansætte mig. De mente, at det var besværligt med kommunikationen. Så var det dejligt at blive mødt med åbenhed her, siger hun.

Kommunikerer med tegn og skrift

20 timer om ugen har Patrizia Stabel en tolk til at hjælpe med at oversætte hendes tegnsprog til talt sprog, når hun skal kommunikere med kollegerne.

Når tolken ikke er der, kan de skrive beskeder til hinanden på papir eller mobiltelefonen.

Det er en stor hjælp for Patrizia, at hun har en tegnsprogstolk 20 timer om ugen, så hun lettere kan kommunikere med kollegerne.
Det er en stor hjælp for Patrizia, at hun har en tegnsprogstolk 20 timer om ugen, så hun lettere kan kommunikere med kollegerne.
Foto: Ditte Georg Poulsen, TV MIDTVEST

- Det er så nemt at kommunikere med Patrizia på trods af, at vi ikke kan kommunikere. Alt det, vi har gået med inde i hovederne, har hun fra dag 1 kunnet omsætte til kommunikationsarbejde, fortæller kulturhusleder Line Hillerup.

Nogle af Patrizia Stabels nærmeste kolleger er også blevet tilbudt et tegnsprogskursus, så de får nemmere ved at kommunikere om det mest nødvendige.

Mere visuel end de fleste

I hverdagen tænker Patrizia Stabel ikke særligt meget over, at hun ikke kan høre. Snarere mener hun, at handicappet har visse fordele.

- Min største styrke er det visuelle og det kreative. Der har jeg altid været stærk, fortæller Patrizia Stabel.

Hun ser og lytter med øjnene, og hun mener selv, at hun er mere visuelt orienteret end de fleste hørende. Hun tænker også på en anden måde, når hun skal lave Instagram-opslag. Hun tænker i billeder.

En anden fordel er, at hun ikke bliver forstyrret af høje lyde eller sniksnak. Det gør hende mere effektiv, mener hun.

- Nu sidder jeg på kontor, og når der bliver snakket i baggrunden, så påvirker det mig ikke, jeg bliver ikke forstyrret på samme måde. Jeg kan arbejde videre uden at blive forstyrret, siger Patrizia Stabel.

Ny kultur på arbejdspladsen

Med Patrizia Stabel som ny medarbejder rundt om bordet til møderne på arbejdspladsen, er der også opstået nye vaner for, hvordan alle kollegerne taler sammen.

- Det har ført noget godt med sig på vores arbejdsplads. Der er ikke så meget snakken i munden på hinanden, fordi vi er nødt til at være opmærksom på om Birgit (red. Patrizias tolk) begynder at sige noget med hænderne. Der er en anden opmærksomhed på hinanden, siger Line Hillerup.

Medarbejderne tager mere hensyn til hinanden og giver plads til at lade de andre tale færdigt.

Lederen medgiver, at en del af årsagen til, at det har været problemfrit at ansætte en døv medarbejder, kan findes i, at arbejdspladsen i forvejen har erfaringer med at have folk ansat i eksempelvis flexjob.

- Vi er vant til at se at det lykkes, på trods af de udfordringer folk kommer med. Det kan godt være, at det gør os mere åbenminded, men jeg har ikke på et eneste tidspunkt tænkt, at det var mere besværligt, fortæller Line Hillerup.

Hun opfordrer andre virksomheder til at give flere døve en chance på arbejdsmarkedet. Det samme gør Patrizia Stabel, for det er ikke så svært, som nogle arbejdsgivere gør det til.

- Vi skal bare tænke kreativt, så løser det sig. Den bedste løsning er at prøve at være lidt åben og give os en chance, siger hun.