Formand for Amputationsforeningen: - Nu starter arbejdet

194 patienter vejledes i at søge erstatning efter amputationsskandalen i Region Midtjylland. Marianne Palm håber, at borgerne ikke lader sig overrumple af forløbet.

Marianne Palm har selv mistet sit ene ben i en trafikulykke.
Marianne Palm har selv mistet sit ene ben i en trafikulykke.
Foto: Sarah Christine Nørgaard / Ritzau Scanpix

194 midtjyske patienter vejledes i at søge erstatning efter en benamputation.

Det er resultatet efter at eksterne speciallæger nu er i mål med at gennemgå 2226 patientjournaler hos Region Midtjylland for de sidste 10 år.

- Det er et skrækkeligt højt tal. Men trods alt ikke så højt som de oprindelige statistikker sagde, så det glæder mig, lyder det fra formanden for Amputationsforeningen, Marianne Palm.

I maj lød det, at op til 47 midtjyske patienter om året i en 10-årig periode muligvis kunne have undgået eller udskudt deres benamputation.


Derfor er der også andre følelser i spil hos Marianne Palm.

- Jeg er glad og lettet. Når det nu er en pokkers vanskelig og svær skandale, så er det godt, at man har taget det så alvorligt.

Status er, at 194 patienter nu vejledes i at søge erstatning. De resterende patienter har dog også mulighed for det.

Pr. 28. november 2022 har 160 personer søgt om erstatning.

Nu starter arbejdet

For de patienter der nu vejledes i at søge erstatning, er der endnu ikke blevet sat et punktum, men nærmere et komma.

- Nu starter det store arbejde, som er, at de mennesker, der har fået brev ud også magter at søge erstatningen. Og det håber jeg, at de gør, for det er ikke så svært, som nogen måske tænker.

Hun fortæller, at borgere, der ikke har mulighed for at udfylde den elektroniske ansøgning, også kan få hjælp til at gøre det på anden vis, så de kan få, hvad de har krav på.

- Penge betyder rigtigt meget, for det er dyrt at være handicappet. Og ellers vil jeg opfordre patienterne til at donere pengene, hvis de ikke selv har brug for dem, lyder det fra formanden for Amputationsforeningen.

Derudover opfordrer hun også andre patienter til ikke at holde sig tilbage med at søge erstatning, selvom de ikke er blandt de 194 patienter, der vejledes i at søge erstatning.

- Andre patienter, som tror, at de er i målgruppen skal også søge, hvis de føler, at der er sket fejl i deres forløb. De skal i så fald kontakte Patienterstatningen, som kan skaffe overblikket, siger hun.

Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) glæder sig over, speciallægerne nu er i mål med at gennemgå amputationsforløbene.
Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) glæder sig over, speciallægerne nu er i mål med at gennemgå amputationsforløbene.
Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST

Skal undgås i fremtiden

Næste skridt er at kigge frem og ikke tilbage for Marianne Palm.

Derfor glæder det hende, at hospitalerne i Aarhus og Viborg fra næste år får flere penge til amputationsforebyggende operationer.

- Det betyder, at de vil gå ind i en større forebyggende indsats. Selvom ting har et akademisk udgangspunkt, så håber jeg at man også kommer ned på gulvet, hvor menneskerne er, og hvor tingene sker.

Det håber hun kan sikre en mere sikker behandling.

- Sundhedssystemet har måtte bruge så mange mandetimer på at finde de her fejl efterfølgende i stedet for, at der sker færre, og at de bliver fundet undervejs. Det håber jeg ændrer sig.

Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram anbefaler også i en analyse, at der udarbejdes nationale kliniske retningslinjer for patienter med sygdomme i blodkarrene i benene, så historien ikke gentager sig.

Den anbefaling støtter regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

- Retningslinjer definerer hvad god kvalitet er. Det bør være langt mere tydeligt, hvad vi skal tilbyde af behandling til hvem og hvornår for bedst at kunne hjælpe patienter med dårlig blodforsyning til benene, siger Anders Kühnau.