Mandagens coronaoverblik forMidt- og Vestjylland

Corona liveblog
Foto: Lizabeth Menzies/AFP/Ritzau Scanpix

I livebloggen her kan du følge seneste nyt om coronavirussen i Midt- og Vestjylland mandagen igennem.

23. sep kl. 15:41

Dobbelt så mange tager på skovtur under corona pandemien.

Der har været mennesketomt mange steder i Danmark, siden statsministeren lukkede landet ned. Men ikke i de midt- og vestjyske skove. Der har der været gæster som aldrig før.

Klosterheden og Undallslund Skov er to steder, hvor de oplever et stigende antal besøgende, for med et samlet areal på mere 6600 hektarer, hvilket svarer til mere end 9000 fodboldbaner, er det nemt at holde afstand.

Læs mere her: https://www.tvmidtvest.dk/coronavirus/skovture-hitter-under-corona-dobbelt-saa-mange-gaester-som-foer

Michael Winther er naturvejleder ved Naturskolen i Viborg Kommune.
Michael Winther er naturvejleder ved Naturskolen i Viborg Kommune.
Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST
23. sep kl. 15:41

Socialminister vil afsætte ti millioner til ensomme handicappede

Coronakrisen har været særlig hård for personer med handicap, som regeringen derfor vil målrette hjælp til.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) foreslår at øremærke ti millioner kroner til ensomme handicappede under coronakrisen.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

- Coronakrisen har været hård for os alle, men der er ingen tvivl om, at særligt nogle borgere har skullet betale en ekstra høj pris, for at vi kunne bekæmpe smittespredningen, siger Astrid Krag (S).

23. sep kl. 15:41

Danmark holder øje med 12 vaccinestudier

Af de mere end 40 forskerhold, der rundt om i verden arbejder på at udvikle en vaccine mod Covid-19 har den danske lægemiddelstyrelse fremhævet 12 som særligt interessante.

Disse 12 projekter er alle nået så langt, at de er klar til at teste deres bud på en vaccine på mennesker.

Selv om forskere nu tester Covid-19-vaccine på mennesker, tror Lægemiddelstyrelsen ikke, at den kommer i år.

/ritzau/

23. sep kl. 15:41

Udsigt til et års social afstand

Udsigten til, at danskerne skal holde social distance i et år, indtil en vaccine mod corona er blevet udviklet, virker som et mareridt.

Sådan siger direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, til TV 2, efter faglig direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, søndag i et interview med Berlingske kom med netop den udmelding.

Læs mere her: https://www.tvmidtvest.dk/tv-2/udsigt-til-et-aars-social-afstand-det-virker-som-et-mareridt

Ifølge Landsforeningen Sind kan ingen holde til at være socialt isoleret i et år.
Ifølge Landsforeningen Sind kan ingen holde til at være socialt isoleret i et år.
Foto: Yves Herman / Ritzau Scanpix