Borgmestrenes nytårsforsæt: - Idérigdommen i Herning skal udnyttes

Bykongen Lars Krarup vil fortsætte den kurs, han har sat i Herning kommune.

Han har allerede taget de første 16 år som borgmester, og efter kommunalvalget i november har borgerne i Herning kommune besluttet sig for, at de vil have ham i fire år mere.

Bykongen Lars Krarup sugede hele 11.794 personlige stemmer til sig, og dermed kan han fortsætte de seneste års arbejde.

Om borgmestrenes nytårsforsæt

Og det er lige nøjagtig det, han har tænkt sig at gøre, skriver han i sit nytårsforsæt til tvmidtvest.dk:

- Jeg vil holde kursen. Herning er et lokomotiv i Midt- og Vestjylland, hvor vi er inde i en rigtig god udvikling, lyder det fra Lars Krarup.

- Det er min ambition, at jeg sammen med resten af det nye byråd, og sammen med rigtig mange andre, skal bidrage til at videreudvikle vores herlige kommune.

- Der er så meget idérigdom og engagement i Herning kommune, som skal udnyttes, lyder det.

- Laver sjældent personlige forsæt

Mens ambitionerne er høje på Herning kommunes vegne, har Venstre-borgmesteren ikke tænkt sig at gøre noget særligt ud af sit eget nytårsforsæt.

- Det er sjældent, jeg laver personlige forsæt. Så jeg har ikke umiddelbart noget i ærmet i 2018, skriver han.

Lars Krarup har været en del af byrådet i Herning siden 1998.

Tema

Borgmestrenes nytårsforsæt 2018

 

 


Læs flere artikler fra Herning eller i kategorien Politik.