Video: Rystet efter forsøg på hjemmerøveri

To maskerede røvere forsøgte torsdag aften at trænge ind hos en 74-årig autoophugger i Herning. Den ene af mændene var bevæbnet med en stor kniv. Autoophuggeren er rystet.

00:39

To maskerede mænd forsøgte torsdag at trænge ind til 74-årige Christian Bjerg fra Herning.

Omkring klokken halv ti torsdag aften ringede det på døren på Teglvænget i Herning.  Derfor gik huset ejer Christian Bjerg ud for at åbne. 

- Så så jeg to maskerede mænd, der stod her og den ene havde en 30 centimeter lang kniv, siger Christian Bjerg. 

Derfor forsøgte Christian Bjerg at lukke døren, men så smadrede den ene gerningsmand døren, hvorefter husets alarm gik i gang. Det fik så de to gerningsmænd til at stikke af. 

- Det er en lidt voldsom oplevelse, for man ved aldrig, hvad de kan finde på, når de står der, så jeg valgte at løbe ud af bagdøren, siger Christian Bjerg. 

Det er anden gang på få måneder der er forsøgt indbrud hos den 74-årige autoophugger. Første gang var han ikke hjemme.