Lokal landboforening om mistillid: Det er utilstedeligt

Formanden for Holstebro Struer Landboforening kalder Søren Papes udtalelser om miljøministeren og landbrugspakken for utilstedelige.

diposdad.jpg

Nu melder Kristian Gade, formand for Holstebro Struer Landboforening sig på banen. Det skriver Dagbladet Holstebro Struer. Efter det store mistillidsdrama på Christiansborg tirsdag aften har landboforeningens formand valgt at melde sin holdning ud.

- Vi er vant til politiske drillerier op til sådan en stor ting som landbrugspakken, men det her er meget værre. Det er fuldstændig utilstedeligt af De Konservative, siger Kristian Gade til dagbladet.

De Konservative udtrykte tirsdag aften mistillid til fødevareminister Eva Kjer Hansen og landbrugspakken. Det er blandt andet belastningen af miljøet, som De Konservative ikke mener, der er blevet oplyst korrekt omkring.

- Men vi har hele tiden sagt, at når du ser over en længere periode, så er den her pakke gavnligt for miljøet. Det samme siger Miljøministeriet. Det er helt uhørt det her, siger landboforeningens formand til Dagbladet Holstebro Struer.