Ikast-kvinde undslap brand

En 40-årig kvinde fra Ikast slap i nat heldigt fra en brand i en ejendom i Ejstrupholm.

Brandfolk på tag.jpg

Kort før midnat udbrød der brand i en villa på Brogade i Ejstrupholm, hvor den 40-årige kvinde sov. Branden opstod, da en gnist fra brændeovnen sprang ud og antændte gulvet. Branden udviklede kraftig røg, der til alt held vækkede kvinden. Det skriver Herning Folkeblad i dag.

Kvinden blev sendt på hospitalet til observation for røgforgiftning, mens redningsberedskabet sendte røgdykkere ind og fik slukket flammerne.