Husker du: Da faxen chikanerede, og mobilen blev brugt til at spille Snake

Der er sket rigtig meget med den måde, vi kommunikerer med hinanden på de seneste 30 år. Vi har samlet en række nedslag i vores fælles historie.

Der var engang - for ikke så frygtelig længe siden - hvor ”snaps” kun var noget man drak, og postmanden kom forbi med breve mere end én gang i ugen.

Artikelserie

I anledning af TV MIDTVESTs 30 års jubilæum, zoomer vi i artikelserien ”Husker du" ind på, hvordan dagligdagen har ændret sig i Midt- og Vestjylland fra 1989 til i dag.

Der er sket rigtig meget med den måde, vi holder kontakten med hinanden, på de seneste 30 år. 

I dag dumper fysiske breve med hilsner fra venner og familier stort set aldrig ned i postkassen.

I stedet er vi i næsten konstant kontakt via sms, mail, Snapchat, Messenger, Facebook osv.

Vi er dykket ned i TVMIDTVEST's arkiv og har fundet en række tv-indslag, der viser, hvordan vi plejede at kommunikere med hinanden. Og hvordan det hele pludselig blev vendt på hovedet.

Alle var hyppige gæster på posthuset

00:49 Luk video

Bilerne var gule, uniformerne var røde, og postbudets taske var fyldt med breve. 

Det var længe før, der var noget, der hed e-boks og PostNord. 

I Vestjylland i 1994 var der så travlt, at flere postbude var ved at gå ned med stress, fordi de skulle klare ruterne hurtigere, end de var vant til. 

I slutningen af 80'erne og starten af 90'erne var det danske postvæsen i sin storhedstid. 

Der blev sendt en masse breve, som kunne være fremme allerede næste dag. 

Det fortæller Martin Gerster Johansen, der er udstillingschef på ENIGMA, Museum for post, tele og kommunikation.

- Postvæsenet var utrolig vigtig for sammenhængskraften i samfundet dengang. Det var langt fra alle, der havde en mobiltelefon eller en telefax, men alle havde adgang til et posthus, fortæller han. 

Mystik om en fax, der ringede op til en fastnettelefon om natten

01:13 Luk video

I 1992 var det ikke en vibrerende mobiltelefon, der holdt folk vågne. 

I fru Jensens tilfælde var det derimod en ualmindelig irriterende telefax, der blev ved med at ringe op til hendes fastnettelefon om natten. 

En fejl - eller måske decideret chikane? 

Det var ikke til at finde svar på, da det her TV-indslag blev skruet sammen i 1992. 

Telefaxen blev udbredt i Danmark i slutningen af 80'erne. 

Det var en rigtig smart løsning for virksomheder, der pludselig kunne få sendt papirer frem og tilbage mellem hinanden på ingen tid. 

Men det var langtfra alle, der - som fru Jensen - valgte at få en fax derhjemme. Det fortæller Martin Gerster Johansen fra ENIGMA.  

- Telefaxen var og blev ved med primært at være et professionelt værktøj. Den blev simpelthen overhalet indenom af andre teknologier, før den fik sit brede folkelige gennembrud, siger han. 

At dømme efter indslaget ville fru Jensen måske også ønske, hun aldrig havde købt det apparat. 

De første gymnasieklasser fik bærbare computere

00:38 Luk video

En gruppe gymnasieelever i Holstebro fik ændret deres hverdag for altid, da de i 1995 fik deres helt egen bærbare computer.

Computerne kunne - tro det eller lad være - koble dem på "det verdensomspændende internet".

Finn Lynghom Christensen er lektor på Holstebro Gymnasium. Han kan udmærket huske, da de første computere flyttede ind.

- Der var andre, der var meget mere fremme i skoene, end jeg var. Jeg troede ikke på, det havde en fremtid i undervisningssammenhæng, husker han. 

Virkeligheden blev en anden. Der kom flere og flere computere, og Finn Lyngholm Christensen måtte kapitulere.

I 1990'erne kom prisen på computere ned på et niveau, der gjorde det til en reel mulighed for et bredere udsnit af den danske befolkning at anskaffe sig en. 

Ville man på internettet krævede det et modem, der kort sagt var forbindelsesleddet mellem computeren og internettet, før der var noget, der hed WIFI. 

I 90'erne kørte det over telefonnettet, og man skulle huske at slukke, når man var færdig med at bruge internettet, ellers kom postbudet med en stor telefonregning.  

Priskrig fik antallet af mobiltelefoner til at eksplodere

01:05 Luk video

Mobiltelefoner har eksisteret i Danmark siden 80'erne. Men i løbet af 90'erne tog det for alvor fart.

Før vi vidste af det, var mobilerne allemandseje - også i folkeskolen.

Det oplevede man blandt andet på Brændgårdsskolen i Herning, som TVMIDTVEST besøgte i 2000. 

Frikvarterne blev brugt på at sms'e og spille Snake, og hver telefon havde sit eget unikke cover og sjove ringetone. 

Der gik heller ikke længe, før den ældre generation var med på bølgen. 

Martin Gerster Johansen fra ENIGMA fortæller, at en stor del af forklaringen på, at mobiltelefonen bredte sig som en steppebrand herhjemme, var prisen. 

- I midten af 90'erne udbrød den såkaldte mobilkrig. Teleselskaberne gav mobiltelefoner væk til foræringspris for at få kunderne til at købe anonnementer hos dem, siger han.

Smartphonen ændrede vores medieforbrug 

00:53 Luk video

Vores måde at kommunikere med hinanden på blev revolutioneret endnu engang, da smartphones blev en ting i Danmark i slutningen af 00'erne. 

Pludselig kunne vi alt på farten - læse nyheder, skrive mails, google og meget andet. 

Folk lå i kø for at få fat i den nyeste Iphone. 

Men det kunne godt være svært at følge med den rivende udvikling. 

Nu skulle man pludselig taste direkte på skærmen, i stedet for på de særskilte taster på Nokia-telefonerne, der både rummede tal og bogstaver. 

Og hvad var de der apps egentlig for noget? 

Forvirringen var total på Kibæk Bibliotek, der holdt et af mange kurser i smartphones.

Facebook begyndte at stjæle vores tid

00:28 Luk video

Sidste nedslag i dette lille tilbageblik på vores måde at kommunikere med hinanden på slutter med tidsrøveren af dem alle - Facebook.

Facebook eksploderede herhjemme i slutningen af 00'erne og starten af 10'erne. 

Det var nærmest afhængighedsskabende. Det fortæller eleverne i tv-indslaget her. 

Unge, gamle, medier og virksomheder - alle havde pludselig en tilstedeværelse på Facebook.

Instagram, Snapchat, Twitter og LinkedIn fulgte trop. 

Pludselig var selviscenesættelsens æra sat ind. 

I dag har langt de fleste af os vores helt egne medier, hvor vi kan præsentere os, præcis som vi har lyst til. 

Vi lever i en tid, hvor mange af os er online det meste af tiden. 

Det hele er blevet meget mere avanceret og kompliceret, fortæller Martin Gerster Johansen fra ENIGMA. 

- Alle de her nye kanaler, vi bruger til at kommunikere med hinanden på, har sine egne regler, man skal lære og navigere i. Man forventer for eksempel, at der bliver svaret hurtigere på en sms, end på en e-mail, siger han og tilføjer:

- Og ikke nok med det. Reglerne ændrer sig også hele tiden. 

Vi forstår godt, hvis det kan være svært at følge med. Én ting er i hvert fald sikkert. 

Der kan ske rigtig meget på 30 år.