Ny opfordring skaber frustration blandt restauranter og caféer

En anbefaling, om at spisestederne i hele landet nu registrerer deres gæster, skaber frustration i branchen.

Caféer, restauranter og barer bliver nu opfordret til at registrere deres gæster. Det sker som endnu et tiltag for at komme corona-smitten til livs. Men branchen er i forvejen presset af restriktioner, lyder det. 

quote- Vi har en GDPR-lovgivning, vi skal overholde, som besværliggør bare at indhente oplysninger på en papirlap eller lignende. Så det er ikke bare sådan lige at gå i gang med.

Jacob Niebuhr, formand for brancheforeningen, Danmarks Restauranter og Caféer

- Det føles som om, at man sparker til en branche, der allerede ligger ned. Jeg ved, at mange er pressede i restaurationsbranchen, siger Jeppe Andersen, der er overtjener på Café Baghuset i Viborg.

Ud over krav om afstand, afspritning og mundbind bliver der nu lagt op til, at spisestederne også indhenter kontaktoplysninger på gæsterne, så man hurtigt kan komme i kontakt med dem, hvis en gæst bliver testet positiv for Covid-19.

- Jeg kan se i praksis, at hvis vi skal skrive numre og navne ned, så ender det med at folk står og venter oppe i baren, og så får vi kødannelse og et kæmpe mylder af folk. Det er jo noget af det, vi gerne vil undgå, lyder det fra Jeppe Andersen.

Datatilsynet giver her seks gode råd til, hvordan restauranter og cafeer kan gøre det inden for rammerne af de databeskyttelsesretlige regler (herunder GDPR):

Større pres på branchen

Også brancheforeningen, Danmarks Restauranter og Caféer, mener, at branchen i forvejen er presset nok på grund af pandemien.

- Der er et ensidigt fokus på – og også et negativt fokus på vores branche, siger brancheforeningens formand, Jacob Niebuhr.

- Vi har en GDPR-lovgivning, vi skal overholde, som besværliggør bare at indhente oplysninger på en papirlap eller lignende. Så det er ikke bare sådan lige at gå i gang med.

- Vi har en GDPR-lovgivning, vi skal overholde, som besværliggør bare at indhente oplysninger på en papirlap eller lignende. Så det er ikke bare sådan lige at gå i gang med.

Selvom den nye anbefaling bliver endnu et punkt blandt flere restriktioner fra myndighedernes side, har de i Viborg planer om at følge den. Alligevel håber Jeppe Andersen på, at det snart er slut med anbefalinger og restriktioner.

- Der kommer forhåbentligt ikke så mange flere retningslinjer, for så begynder vi for alvor at blive presset.

TV MIDTVEST har i dag forsøgt at få sundhedsminister Magnus Heunicke til at forholde sig til kritikken, men han har ikke ønsket at stille op til et interview.

De nuværende corona-restriktioner gælder foreløbigt frem til den 4. oktober. Myndighederne anbefaler desuden, at alle henter smitteopsporings-appen Smittestop. 

Aftenens indslag kan du se lige her. 

Læs flere artikler fra Viborg eller i kategorien Samfund.