Kvinde i en mandeverden: Jeannette skal til VM i rally

Jeannette Kvick fra Lånum elsker ræs. Hun er co-driver i en rallybil og skal nu til VM i Tyskland.

Siden 2016 har Jeannette Kvick fra Lånum ved Stoholm været en eftertragtet kvinde i den internationale rally-verden.

Hun er nemlig en rigtig dygtig co-driver. Faktisk så dygtig, at en tysk racerkører har udtaget hende til verdensmesterskabet i rally.

- Det, som vi piger bringer ind i sporten, er overskud og lidt et mor-gen, og så bringer vi noget ro ind i bilen, siger Jeannette Kvick.

Kom med Jeanette Kvick i rallybilen og se og hør, hvordan hun er co-driver.
Foto: Race Media

Har kørt rally i 19 sæsoner

Under rallyløbene er det hendes opgave at give instrukser til chaufføren. Hun er normalt co-driver for sin kæreste og har kørt rally i 19 sæsoner.

Men hun er altså freelancer og er med på passagersædet i rallyløb over det meste af Europa.

- Jeg kan ikke forestille mig at skulle vågne op og ikke have en køredragt på og skulle ud i en bil og sidde der og presse mig selv til det yderste, siger Jeannette Kvick.

VM i rally bliver kørt fra torsdag til søndag i næste uge i Tyskland, men først skal Jeanette Kvick dog til et opvarmningsløb i Belgien.

 

Læs flere artikler fra Viborg eller i kategorien Sport.