Korttyve taget på fersk gerning

To rumænske mænd blev anholdt for at montere skimmingudstyr på betalingsautomat.

PolitiPakkerBil.jpg

To rumænske mænd blev lørdag morgen anholdt, da de forsøgte at stjæle kortoplysninger på en benzinstation i Skals ved Viborg.

En politipatrulje tog de to mænd i deres ugerning, da de var ved at montere skimmingudstyr på benzintankens betalingsautomat. Den skulle aflure pinkoder og kortoplysninger.

Det er noget, politiet ser ofte.

- Vi har flere siddende fængslet for den her type sager. Så det er et problem, siger Henrik Thomassen fra lokalpolitiet i Viborg.

De to blev lørdag varetægtsfængslet i 4 uger.